Caroline Wozniacki har beroligende nyt fra Beijing, selvom hun indrømmer, at hun var meget bange.

Caroline Wozniacki spillede tennis i verdensklasse, da hun pludselig faldt sammen midt i en duel i kampen mod Ana Ivanovic.

- Jeg følte smerte, da jeg landede ned på mit knæ, og jeg var virkelig bange for, at det var noget alvorligt. Jeg fik det bundet op, og det hjalp lidt, men jeg kunne stadig mærke det, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Men efter jeg har fået behandling, føles det meget bedre. Det er helt sikkert ikke noget med de vigtige dele af knæet, så det er i hvert fald positivt, siger Caroline Wozniacki.

Efter planen spiller hun semifinale lørdag, såfremt hun er skaden nogenlunde kvit.