Caroline Wozniacki og Rory McIlroy planlægger ifølge irsk avis at købe millionejendom i Florida

SE BILLEDERNE AF DET VILDE HUS HER.

Der er dømt luksus i den helt store og svulstigt prangende stil i Caroline Wozniacki og Rory McIllroys måske kommende bopæl.

Ifølge The Irish Sun er det celebre par meget tæt på at købe en ejendom i et solbeskinnet rigmandsreservat i Florida, USA.

Ejendommen, der koster den nette sum af knap 63 millioner danske kroner (10,9 mio. dollar) er på 937 kvm. og rummer blandt andet ni badeværelser og et motionsrum, der får din lokale fitness.dk-filial til at blegne.

- Rory kan lide stedet, og det er kun naturligt, at han køber noget, er en af kilderne citeret for at sige i den irske avis.

Caroline Wozniacki savner ikke mønt i muldvarpen. Det samme gælder hendes partner McIlroy, der efter sigende skulle være tæt på en sponsorkontrakt med Nike til en kvart mia.

Ud over et hav af badeværelser (De har formentlig råd til lidt rengøringshjælp) får det forelskede par seks soveværelser, privat putting green og en bådebro, hvor store lystyachts kan lægge til.

Boligen ligger 50 km nord for Miami i kvarteret med det luksuriøst klingende navn 'Palm Beach Gardens'.

SE BILLEDERNE AF DET VILDE HUS HER.