Den australske tennisspiller Nick Kyrgios har fået en bøde på 1.500 dollars (9.800 kroner) for upassende sprogbrug under Shanghai Masters.

Ifølge BBC kunne man høre Nick Kyrgios kalde turneringen for 'et cirkus', og han skal også have brokket sig højlydt over bolddrengene.

Kyrgios har før været i medierne for andet end sit tennisspil, og hvis verdens nummer 32 overskrider bøder for 5.000 dollars inden februar, så får han en karantæne på 28 dage fra sporten.

Australieren risikerer også en karantæne, hvis han igen bliver taget i at komme med verbale ytringer, som bringer spillet i miskredit.

I august blev Kyrgios straffet for en sexistisk kommentar mod Stanislas Wawrinka og nærmere bestemt dennes kæreste.