Fra aften til morgen. Og en god lur imellem. Sådan kommer afviklingen af Caroline Wozniackis semifinale ved WTA-turneringen ASB Classic til at forløbe.

Den blev fredag afbrudt på grund af regnvejr i første sæt, og den skal først spilles færdig lørdag, lokal tid i New Zealand.

Med en tidsforskel på 12 timer betyder, det at Caroline skal genoptage kampen mod amerikanske Sloane Stephens kl. 22.30 fredag aften dansk tid.

Pausen kom på et meget godt tidspunkt for Caroline Wozniacki – hun kom nemlig særdeles skidt fra start. Og bagud 2-5 kunne Sloane Stephens serve sættet hjem, da kampen blev afbrudt.

Kampen var i forvejen blev flere timer forsinket på grund af et andet regnskyl. Forinden havde Julia Görges nået at vinde sin semifinale og blive klar til finalen.