Spilgiganten Nintendos aktier er steget med voldsomme 47 milliarder danske kroner, siden de udgav deres seneste mobil-app 'Pokemón GO'.

Det kræver både mod, lidt held, men også rigeligt med tid, hvis man skal fange en masse Pokémons.

Spillet, der blev udgivet i starten af juli, går ud på, at man skal fange Pokémons i den virkelige verden, og som du kan se lidt længere nede, fangede undertegnede en 'Ekans' og 'Pidgey' på redaktionen.

Spillet bruger din telefons kamera og gps til at finde frem til de små monstre.

Ifølge amerikanske CNBC så vurderes det, at spillet i USA, Australien og New Zealand indtjener mellem 26 og 32 millioner kroner om dagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

To af morgenstundens fangster på redaktionen.
To af morgenstundens fangster på redaktionen. Foto: Bo Poulsen
Vis mere

Det eneste problem er, at det, som lader til at blive en stor succes, endnu ikke er muligt at få til din mobiltelefon i Danmark, selvom det ser sådan ud. I skrivende stund findes der flere falske versioner af Pokémon GO, som kan give virus eller malware... Den eneste måde du indtil videre kan få det til din telefon er et følge nedenstående guide.

Sådan får du Pokémon Go til din iPhone

Hvis du skal kunne fange de små monstre på din iPhone, skal du skifte dit Apple-id ud med et udenlandsk (fra USA, New Zealand eller Australien).

Sådan får du Pokémon GO til din Android-telefon.

Det skulle angiveligt være lettere at få det til Android-telefoner, men man løber en sikkerhedsrisiko, da man kan gøre sin mobiltelefon sårbar over for virus.

Det har tidligere forlydt, at det skulle være på vej til Europa om 'få dage', så hvis du kan vente så længe, så se bort fra denne lille guide.