Time.com har fundet et smuthul, der giver iPhone-brugere muligheden for at beholde Facebooks gamle chatsystem og dermed undgå den nye Messenger-chat.

- iPhone-brugere vil snart se en skærm, der tvinger dem til at downloade Messenger. Det er der ingen vej udenom - du bliver nødt til at starte filhentningen. Men hvis du sætter dit download på pause i App Store og går tilbage til Facebook, vil det gamle chatsystem komme tilbage, skriver time.com.

LÆS OGSÅ: Se listen: Så piv-åbent er dit liv med Facebook Messenger

Ifølge hjemmesiden virker denne metode kun til iPhone brugere. Samtidig er det nye Messenger en del af Facebooks brede strategi om at dominere chat-verdenen.

- Det er muligt, de vil lukke dette smuthul snarere før end senere.

Men indtil videre kan du altså, hvis du vil, undgå den nye app, som i øjeblikket skraber bunden med kun én stjerne i vurderingen i App Store.