Der er skruet op for alle de nye knapper, og Struer-drengene har med A9 kigget i helt nye retninger. Lyden fejler absolut intet, men kvaliteten halter et par steder undervejs. Spørgsmålet er så, om A9 på bundlinjen er alle 15.000 kroner værd.

Jeg har i år haft ret mange Bang & Olufsen produkter forbi til test. En del af dem har været fra den nye Beoplay-linje, og indtil videre er jeg særligt blevet forgabt i det A8-anlæg, der markedsføres som det første iPhone 5-anlæg.

Vi så allerede anlægget sidste år, men lyden i de to runde forlygtelignende højtalere er intet mindre end sublim - og så er det slet ikke dumt, at man kan docke sin nye iPhone med Lightning-stikket i bunden.

I den modsatte ende af Struer-skalaen gabte jeg over iPad-højtaleren A3, der ikke på ret mange fronter, kunne holde det forventede høje B&O-niveau, da det kom til æstetik, materiale og kvalitet.

Beoplay A9

I denne test skal det så handle om den 70 centimeter store skive og de tre træben, som bærer Beoplay A9. Denne sag til 14.999 kroner, er om noget flagskibet i Bang & Olufsens Beoplay-linje, men trods rigtigt fine intentioner og gennemarbejdet lyd, så halter den trebenede sag lidt.

Se også: Video: Se og hør Beoplay A9 i aktion

Smuk sag på afstand

Lad os begynde i den positive ende, og lad os se nærmere på udseendet og designet. A9 er helt så cirkelformet, som definitionen tillader, og mens diameteren strækker sig over 70 centimeter, så stikker A9 kun 21 centimeter ud i rummet, hvis du vælger at sløjfe ben-løsningen, og i stedet ønsker at hænge den 14 kilo tunge sag op på det vægbeslag, som man kan købe til.

Den flotte skiveformedede enhed rummer ikke samme kække HiFi-udseende anno 2012, som vi så med det blanktpolerede midterstykke med det ghettoblasterlignende setup hos A8. Den læner sig mere i den traditionelle B&O-retning, hvor alle unødige knapper er fjernet fra den flade, som vi trods alt gerne vil kigge på - ikke mindst, hvis vi har smidt 15.000 kroner efter enheden.

Materialerne er også lækre, og de tre ben, som enten består af bøg, eg eller teak, troner flot under den store skive. Trods de tynde ben, så er man ikke bange for, at A9'eren uheldigt vil vælte omkuld.

Beklædningen på forsiden kan på noget besværlig vis skiftes ud, så man i stedet for den standard-hvide version kan sætte et elastisk lærred i farverne sølv, grøn, brun, sort og rød på A9. (Da vi skulle sætte ny beklædning på, krævede det i alt fem hænder og del frustration før det lykkedes, og skal man sammenligne øvelsen med noget andet, så var det som at krænge et gammelt stift cykeldæk på en lige så stiv cykelfælg.)

Når beklædningen så er sat på, så ser den på tæt hold faktisk ikke så lækker ud som forventet, og der er lidt irriterende krøller på stoffet, som ikke kan glattes væk. Det holder med tanke på prisen, slet ikke, og jeg ville langt hellere foretrække en stivere indrammet løsning, som vi har så den hos A8, eller at man brugte et tykkere materiale, a la den uld som eksempelvis Libratone har gjort brug af på deres højtalere.

På afstand klarer A9 sig særdeles smukt, og stående i et hjørne i det minimalistiske hjem, virker den på en gang anonym og tronende smuk med den diskrete metalkant om det ensfarvede stof. Nøjagtigt som man forventer af en højtaler i denne prisklasse. Smukt!

Læs resten af testen af B&O Beoplay A9 her.