____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man risikerer den visse død, hvis man styrer blindt på Apples korttjeneste i iPhonen. I hvert fald i visse dele af Australien, mener australsk politi.

I den australske delstat Victoria har politiet udsendt en pressemeddelelse efter at have reddet adskillige personer ud fra det australske vildnis.

Adskillige bilister har blindt stolet på korttjenesten i deres iPhone og er endt langt fra deres destination, men i stedet langt ude i ødemarken i bedste Crocodile Dundee stil.

Holbæk


Blandt andet ligger der en lille vinby ude i naturparken Murray Sunsets. Byen er en turistattraktion, men desværre så ligger den 70 km fra det sted, hvor Apples korttjeneste tror den er.

Det skræmmer australsk politi. Der er nemlig ingen vandforsyning derude.

- Politiet er ekstremt bekymret, fordi der ikke er nogen vandforsyning i parken, og temperaturen kan godt nå op på 46 grader celsius, hvilket gør det til en potentielt livstruende situation, står der i det lokale politis pressemeddelelse.

Og der er grund til bekymring. Nogle billister har været faret vild i mere end et døgn inden de nåede frem til civilisationen igen. Andre har vandret over farlige områder for at få telefondækning.

Derfor er det en god ide at tage andre kort med, hvis man er på de kanter.

Skandalen med Apples nye kort, efter at de opsagde konkurrenten Google, har været en stående vittighed. Korttjenesten tror for eksempel at Tårnby ligger ude på Saltholm og at Kongens Lyngby ligger midt i Dyrehaven.

Apple fyrede softwarechefen Scott Forstall efter fiaskoen og Apples øverste chef, Tim Cook, har været ude og beklage problemerne.