Backtracker er en ny cykelradar, der slår alarm, når bilister med høj fart kommer kørende. Så kan cyklisterne nå at komme af vejen, inden det går galt.

Det er ikke altid lige let at høre bilerne, når man cykler rundt udenfor. Det kan skyldes generel trafikstøj eller andre faktorer som blæsevejr. Derfor er det ikke altid lige rart at køre rundt de steder, hvor der ikke er cykelstier. For de kan det være svært hele tiden at have styr på bilisterne. Backtracker kan advare cyklister om biler så langt væk som 140 meter, og kan endda advare, hvis bilisten kører meget hurtigt.


Lyser og advarer cyklisten


Backtracker består af to moduler. Den ene del er en 24-GHz radar, som skal monteres under sadlen. Ud over radaren, har den en række LED lygter, der lyser og blinker, så bilisten også bliver opmærksom på cyklisten. Den anden del skal monteres på styret. Den har otte timers batteri og er forbundet med radaren via Bluetooth, og her kan cyklisten både se, hvor tæt bilen bagved er, og om den kører for hurtigt.

Folkene bag er lige nu ved at prøve at indsamle startkapital til produktion via Dragoninnovation.com. Her kan man bestille en Backtracker for 199 dollar. Backtracker skal dog indsamle hele 226.000 dollar, inden de kan komme i gang med produktionen, så det er langt fra sikkert, at vi får en cykelradar.