Med Bicyclick kan man klikke to eller flere cykler sammen, så man kan parkere dem over alt.

Det er åbenbart ikke alle steder i verden en støttefod er standardudstyr på cykler. Det ser i hvert fald ikke ud til at være det i Californien, hvor folkene bag Bicyclick bor. Derfor har de opfundet Bicyclick, som gør det muligt at to eller flere cykler kan bruge hinanden som en slags støttefod. Bicyclick består af et han- og et hun-beslag, der monteres i cykelstyret på hver sin cykel. Når man så skal parkere, klikker man cyklerne sammen med de to beslag, og så står de bare der og passer sig selv. Der følger også en elastik med, så man kan fiksere cyklebremserne, hvis man nu vil parkere på et skråt underlag som for eksempel en bakke.

Stil cyklen, hvor du vil

Ideen er smart nok, og med Bicyclick vil man også kunne parkere cykler på steder, hvor en almindelig støttefod ikke klarer mosten. Så mountainbikere Bicyclick findes også som vægbeslag, som man kan montere, hvor man nu har lyst. Det gør det nemt at stille cykler op ad væggen på kontoret, op ad huset derhjemme eller man kan montere beslaget et helt andet sted. Det skal gøre det lettere at slippe for cykelkaos i indkørslen, fordi hver cykel så kan få sin faste plads.

Et Bicyclick sæt koster 25 dollar, og lige nu forsøger producenten at få finansieret en masseproduktion via crowdfunding hjemmesiden Kickstarter. Kampagnen løber frem til 19. september, men indtil videre er det kun lykkedes at skrabe ca. 20 % af de ønskede 25.000 dollar sammen.

Så tiden må vise, om Bicyclick nogensinde når til Danmark, eller om vi fortsat må parkere vores cykler hele ensomt med deres støttefod.

Se den smarte og praktiske Bicyclick i action her