Controlleren er kernen i Nintendos nye concept, der følger op på en af vor tids største spillekonsol-succeser.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nintendo havde lovet, at de endnu engang ville revolutionere spillekonsol-verdenen, da de tirsdag aften dansk tid holdt pressemøde på spilmessen E3 i Los Angeles.

Forventningerne var tårnhøje, for en efterfølger til den ultrapopulær spillemaskine Wii ville absolut være messens største nyhed. Derfor kunne Nintendo næsten ikke andet end skuffe de mange journalister, der var mødt frem, da de præsenterede verden for Wii U.

Wii bliver til Wii U


For Wii U er nemlig navnet på Wiis efterfølger, og selvom det måske ikke er nogen revolution, er det alligevel en interessant nyskabelse og kan potentielt skabe mange nye og sjove måder at spille konsolspil på. Ud over, at Wii U nu kan tilsluttes dit TV med HDMI og har fået forøget computerkraften ombord, er der ikke mange nyskabelser at hente i selve konsollen. Den mest spændende ved Wii U, og hele kernen i konceptet, er den nye controller.

Controlleren er hjertet


Wii U-controlleren har nemlig en 6.2” skærm ombord, der er en touchscreen. Skærmen skal bruges til at udvide spiloplevelsen, så man f.eks. i et eventyrspil kan have et kort på sin controller, mens der er action på TV-skærmen.

Men den skal også bruges til såkaldte Augmented Reality-oplevelser, hvor du kigger på TV’et 'igennem' controlleren og dermed måske kan se noget, dine medspillere ikke kan se. Controlleren kan også bruges separat fra TV’et, så hvis resten af familien hellere vil se noget andet på fjerneren, kan du fortsætte dit spilleri på den lille skærm.

Wii U kommer ud i 2012.