I weekenden fandt Tavis Ormandy, der arbejder for Google, en kæmpe fejl i Windows' anti-virusprogram 'Windows Defender'.

Han kalder det for den værste fejl, som han kan komme i tanke om. Tavis Ormandy arbejder for Googles 'Project Zero', der er navnet på et hold af sikkerhedsanalytikere, der blev etableret i 2014.

Det skriver flere medier heriblandt Engadget og Techradar.

Kort sagt så kan folk med dårlige hensigter udnytte en fejl i 'Windows Defender', der gør, at programmet installerer kode fra en email, en hjemmeside eller en 'instant message', når den automatisk scanner filerne. Og det er filer, som du ikke engang behøver at åbne. Det kan udløse virus på din computer, som gør, at hackerne kan få kontrollen over din computer. Derefter kan den automatisk sprede sig til andre computere i dit netværk.

Heldigvis har Windows dog ordnet fejlen i den seneste opdatering, som din computer burde installere af sig selv om en dag eller to.

Men hvis du er i tvivl, så kan du tjekke versionen af dit 'Windows Defender'-program. Det skal være version 1.1.13704.0 eller derover. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis du har aktiveret 'Windows Defender' på din computer.

Det er her, at du skal se, om du har den rette version installeret.
Det er her, at du skal se, om du har den rette version installeret. Foto: Engadget
Vis mere