Nokias strategiskifte fra Symbian til Windows Phone kender alle til efterhånden. Med Lumia 800 og senere Lumia 900 viste de, at de stadig kan lave gode telefoner, og den finske producents telefoner var ærlig talt det eneste alternativ, når det kom til Windows Phone.

Ikke så meget på grund af at de andre producenter ikke kom med telefoner, men fordi det føltes, som om Nokia var den eneste producent, der virkelig satsede på at lave rigtigt gode telefoner til systemet.

Nu har tiderne ændret sig, og Windows Phone 8 er på banen, og det samme er Nokia med Lumia 920. Spørgsmålet er, om ikke Nokia har overdrevet lidt for meget denne gang.

Finsk Lego

Inden vi går videre her, må vi runde den mest åbenlyse del af Lumia 920, nemlig formen. Nokia har satset på en serie farverige og blankpolerede smartphones i samme form som tidligere telefoner i Lumia-serien (og N9 før dem). Vores eksemplar, den gule version, fører næsten tankerne hen på en slags finsk Legoklods.

Byggekvaliteten af Legoklodsen er som sædvanligt uantastelig, og farven vil helt sikkert gøre, at den skiller sig ud hos dem, der er bruger den. Men samtidig er telefonen, efter dagens standard, næsten ekstremt tyk.

Den direkte konkurrent med Windows Phone, Samsung Ativ S, er betydeligt tyndere og hele 50 gram lettere, selvom den har en større skærm.

Læs test: 24 smarte apps til Windows Phone

Sammenlignet med en model, som Lumia 920 helt sikkert skal konkurrere med, nemlig iPhone 5, er der ret stor forskel på størrelse og vægt. Lumia 920 er 10,7 millimeter tyk mod iPhone 5's 7,6 millimeter. Vægtmæssigt er forskellen endnu mere slående. Lumia 920 vejer 165 gram mod 112 gram til iPhone 5. Den forskel mærkes tydeligt i hånden.

Sammenlignet med HTC’s 8X, der har noget mindre skærm, er forskellen i vægt endnu større. Ifølge Nokia skyldes tykkelsen, at alle dele til kameraet skulle være der uden at stikke frem, men hvor vægten kommer fra, ved vi ikke.

Uanset hvordan resten af telefonen opleves, vil mange nok se Lumia 920 som for stor, og størrelsen gør, at telefonen opleves som endnu tungere, end den faktisk er. Ser vi bort fra størrelsen, er der ikke meget at klage over. Byggekvaliteten er som sagt af rigtig høj klasse, og det virker, som om hver detalje på ydersiden er velgennemtænkt.

Super skærm Med det sagt har Nokia virkelig ikke sparet på krudtet, når det kommer til specifikationer. Den 4,5 tommer store skærm er af IPS-typen og med noget, Nokia kalder for Puremotion HD .

Ud over et langt navn indebærer det, at skærmen har en betydeligt højere opdateringsfrekvens end mange andre skærme, og i lighed med tidligere Nokia-telefoner med AMOLED-skærm er ”sværten” fænomenal.

Ved normalt brug til mails og surfing mærker man ikke særlig meget til skærmteknikken. Men når vi spiller lidt mere farverige og grafiktunge spil og frem for alt ser film, bliver det meget tydeligt, at skærmen hører til i toppen blandt mobile skærme.

Skærmen i kombination med den dobbeltkernede Snapdragon-processor gør, at det meste, vi udsætter telefonen for, flyder rigtig godt.

Ikke fordi Windows Phone 8 har virket som et trægt system på nogen anden telefon, vi har testet, men i ydeevnetest placerer Lumia 920 sig lige over konkurrenterne med samme system.

Her kan du læse hele testen af Nokia Lumia 920