I forbindelse med Facebooks lancering af Skype lovede Mark Zuckerberg, at den mobile platform ikke ville blive glemt.

Bruger du Facebook på din smartphone? Noget kunne tyde på, at du måske kommer til at gøre det endnu mere fremover.

Under Facebooks pressemøde onsdag, hvor de lancerede deres , lovede Mark Zuckerberg, at den samme funktion også ville komme til at virke i Facebooks mobile apps.

Det betyder reelt, at Facebook-app’en kan blive det sted, hvor du kan emaile med vennerne og ringe til dem, hvis du har lyst.

Og er der lige et specielt øjeblik ude i virkeligheden, du gerne vil dele med nogen, kan du slå videochatten til – altsammen gennem Facebook.

Den gruppe-chatfunktion, som Facebook lancerede i dag, virker allerede på den mobile platform.

Mark Zuckerberg ville ikke sige noget om, hvornår videochat-funktionen lander på den mobile platform, men blot, at det var på vej.

Sammen med en 'masse andre spændende ting', som han sagde.

Rygtet går f.eks. at Facebook vil samarbejde med Spotify om at skabe en musiktjeneste i Facebook. Hold øje med BT.dk/digital i fremtiden, hvis du vil vide mere.