Peter Misek, der er analytiker for investeringsfirmaet Jefferies, har netop offentliggjort en ny rapport, hvori han rapporterer, at han mener, at Apple i juni eller juli 2013 vil præsentere en ny iPhone 5S.

Ifølge Misek kan vi forvente, at denne iPhone 5S højest sandsynligt kommer til at have et nyt super HD kamera, bedre batteri og ikke mindst den trådsløse netværksteknologi NFC.

Misek tilføjer, at han også regner med, at iPhone 5S' skærm bliver opgraderet til Retina+ og der bliver mulighed for at købe en med 128 GB plads. Sidst tilføjer han, at det ikke vil være overraskende, hvis iPhone 5S kommer i hele 6-8 forskellige farver, sådan som vi kender det fra iPod-linien.

Stort galleri: Så vildt kan et tastatur også være

Derudover fyrer Misek også op under rygterne om en kommende billig- udgave af iPhonen da han mener, vi bliver introduceret for en, der kommer til at koste i omegnen af 200-250 Dollars.

Som kronen på værket indeholder Miseks rapport også forudsigelser om en lancering af en tyndere og lettere femte generations iPad til sommer og ikke mindst det hede rygteemne lige nu, Apples tv.

Tv'et kommer i september eller oktober 2013 og det kan styres via gestikuleringer og stemmekommandoer.

Første indtryk og billeder: Sådan er Android-kameraet Samsung Galaxy Camera