Godt eller dårligt nyt? Alcatel er på vej tilbage til Danmark med Google-konkurrent

CES-messen i Las Vegas byder vanen tro på spændende produkter, også, eller måske endda især fra producenter, som vi ikke finder i Danmark. Det er efterhånden længe siden, man har kunnet købe en mobil fra Alcatel - den første mobil, som chefredaktøren på mobil.nu fik, var for eksempel en Alcatel og det er ved at være nogle år siden.

Siden har Alcatel sendt mobiltelefoner ud på andre markeder, dog uden at gøre det store væsen ud af sig. Men på CES-messen ser det ud til, at Alcatel smider andre boller på suppen og sandelig om det ikke også ser ud til, at et par af produkterne kommer til norden. Det drejer sig om en mini-tablet, en supertynd mobil og en Galaxy Note-konkurrent.

Følg Mobil på Facebook og vær først med de hotteste mobilnyheder

Alcatel Idol Ultra
Med en tykkelse på blot 6,45 millimeter, påstår man hos Alcatel at man med den såkaldte Idol Ultra har slået rekorden for verdens tyndeste telefon - det synes vi lyder ganske rimeligt, i hvert fald for smartphones, hvor det tidligere var Huawei Ascend P1, der lå inde med rekorden.

Idol Ultra har en 4,7-tommer skærm af typen Super AMOLED med en opløsning på 1280 x 720 pixels. Styresystemet er Android 4.1 Jelly Bean, og hjertet i maskinen er en 1,2 GHz dualcore processor. Der er 1 GB RAM, og 8 GB indbygget lagerplads. Desværre er der ingen mulighed for at udvide hukommelsen.

På bagsiden finder vi et 8-megapixelkamera, og der er et 1,3-megapixelkamera på fronten til dem, der vil videosamtale på enheden.

Ud fra specifikationerne, kan man altså hurtigt slå fast, at det primært er tykkelsen, der skal imponere ved Idol Ultra. Faktisk er modellen så tynd, at Alcatel har måttet ofre 3,5-millimeter lydstikket, hvilket er en standard på smartphones i dag. I stedet kan man købe en separat adapter, der muliggør brug af lydstikket.

Alcatel Idol Ultra bekræftes til at komme til norden og kommer modellen formentlig også på det danske marked på et tidspunkt.

Du kan læse mere om de to andre nye produkter fra Alcatel her.