iPhone 6S er ikke engang lanceret endnu, men alligevel er rygterne om næste års store makeover, iPhone 7, allerede begyndt.

iPhone 6 lanceres onsdag aften (dansk tid) og de mange Apple-fans sidder allerede og tæller mønter for at få fat i det nyeste fra Cupertino. Men Apple er selvfølgelig allerede langt i planerne for næste års store lancering af iPhone 7 (Som den formentlig kommer til at hedde.) Og nu slipper de første nyheder om den kommende telefon allerede ud.

Hvor iPhone 6S for første gang nogensinde ser ud til at blive en smule tykkere end den forrige version, iPhone 6, bliver iPhone 7 til gengæld meget tyndere. Faktisk skulle telefonen efter sigende bliver helt ned til 6mm tynd.

Troværdige rygter

Rygterne om iPhone 7 kommer fra en ganske troværdig kilde, nemlig Ming-Chi Kuo fra KGI Securities, som er kendt for at være mere end almindeligt velinformeret om den amerikanske virksomheds planer.

Går det, som Kuo forudser, bliver den næste iPhone lige så tynd som eksempelvis iPad Air 2 og den nyeste iPod Touch – der begge er 6,1mm tykke.

iPhone 6S forventes at blive en smule tykkere end iPhone 6 – faktisk næsten 5 millimeter tykkere – fordi den skal have Force Touch – en ny teknologi, der vil kunne mærke, hvor hårdt du trykker på skærmen. Men med næste generation ventes det altså, at Apple er tilbage “på sporet”, og vil kunne lave en endnu tyndere telefon end den nuværende iPhone 6

Du kan få daglige nyheder om gadgets og forbrugerelektronik i din nyhedsstrøm og i øvrigt deltage i en konkurrence om en lækker mobiltelefon fra Marshall ved at like iNPUT på Facebook.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.