Det er ofte, når du nyder sommerlivet med badeture på stranden og sene aftener udendørs, at sommersnuen kommer snigende.
- Hvis man ikke sørger for at tørre ordentligt, når man kommer op af vandet eller bliver lidt for letsindig med tøjvalget, fordi solen skinner, så bliver man kold og småfryser. Og det øger risikoen for at få en forkølelse, siger Jan Pravgaard Christensen, der er lektor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.
Der er altså noget om, at kulde giver dig forkølelse. Det kræver dog stadig, at man render ind i en, der er forkølet, som smitter en, forklarer Jan Pravgaard Christensen.
Vira er ligeglade med årstiderne
Til gengæld er der ikke noget om, at det skulle tage længere tid at komme sig over en sommerforkølelse end vintersnue.
- Der mange forskellige forkølelsesvira, så der kan være forskel på, hvor lang tid, det tager at komme sig igen. Men om det er vinter eller sommer betyder ikke noget, siger Jan Pravgaard Christensen.
Undgå sommer-snotnæse
1. Lad være med at få virus i kroppen. Hold dig simpelthen fra dem, der er forkølede.2.God hygiejne - som at spritte fingrene af - kan nedsætte risikoen for, at du bliver smittet. Men det kan ikke eliminere risikoen, for du kan også blive smittet af små dråber fra naboens nys.
3. Pas på med ikke at blive kold, når du nyder sommervejret.
Er du allerede forkølet?
1. Typisk, når folk føler sig ovenpå, drøner de på arbejde og udenfor med det samme. På den måde vedligeholder man bare forkølelsen og lægger et par dage mere til sygdomsperioden. Tag det i stedet roligt, bliv indendørs og lad immunsysstemet få ro til at nedkæmpe forkølelsen.2. Sørg for at holde dig varm. Drik f.eks. noget varm te, eventuelt med honning til at smøre halsen.






















