Vejret styrer dit helbred

Corpus

Se stort billede

Forrige knap1|2|3|4Næse knap

En lang række sygdomme er påvirkelige af vejret.

Når solen brager ned fra en skyfri himmel, har vi det godt. Lidt mere kniber det i disse dage med mørke, regn og snesjap. Vi er ikke i tvivl om, at vejret har betydning for, hvordan vi har det. Men at det ligefrem kan gøre os syge, er det måske ikke så mange, der tænker på.

Ny forskning fra bl.a. Tyskland viser, at op imod 50 pct. af os oplever direkte helbreds-gener på grund af vejret.

Ifølge den tyske meteorolog og sundhedsforsker Gerhard Lux påvirker vejret f.eks. blodtrykket, fremkalder hjerteanfald, astma og migræne og giver gigtramte flere smerter.

Store temperatur-skift, ekstrem kulde og varme, blæst og tordenvejr er nogle af de vejr-fænomener, som kan give helbredsproblemer - indimellem alvorlige og ligefrem livstruende, viser forskningen.

Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling forklarer, at det er rigtigt, at vejret kan påvirke vores helbred.

- Især lavtryk og det dårlige vejr påvirker vores helbred i en dårlig retning. Særlig dårlige vejrforhold kan gøre det værre for astmapatienter, og i kulden får flere anfald af hjertekramper, siger han.

Særlige vejrudsigter

I flere lande bringes særlige vejrudsigter, som advarer om mulige risici for helbredet. 'Biowetter.de' i Tyskland er et af eksemplerne. Her er det ikke kun lavtryk og regn, vejrudsigten siger noget om, men også om det bliver en god dag for folk med f.eks. forhøjet blodtryk, migræne og gigt.

- Det er nu veldokumenteret, at mange af os i høj grad påvirkes fysisk og psykisk af vejret - at nogle under særlige vejrforhold kan blive direkte syge. Mange får f.eks. vinter-depressioner pga. det mørke, triste vejr. Ved trykfald, når et uvejr nærmer sig, oplever mange gigtramte også typisk, at de får flere smerter.

Når man har gigt, opstår der hulrum i knoglemarven, og hvis lufttrykket falder udenfor, opstår der overtryk i knoglerne, og det giver altså ubehag og smerter, siger Jesper Theilgaard, DR-TVs populære vejrvært og forfatter til bogen 'Det danske vejr'.

Bedst i varmen

Vejrværten er meget interesseret i, hvordan vejret påvirker vores humør og helbred , men han advarer mod at generalisere for meget:

- Det er utrolig individuelt, hvordan vi reagerer på de samme vejrforhold. Nogle gigtramte mærker f.eks. intet, mens andre får det skidt.

Flere danske gigtpatienter har en meget vejrafhængig gigt, forklarer forskningsprofessor, overlæge Henning Bliddal, der forsker i gigtsygdomme på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.

- Mange gigtpatienter har det bedst, når det er varmt og får værre smerter i kulden. Men der er også en gruppe, for hvem det er modsat, og de får det værre i leddene i varmen, siger han.

Skuespiller Lise Lotte Lohmann lider af leddegigt og er en af dem, der ikke bryder sig om kulden.

- Når det pludselig bliver fugtigt og koldt, får jeg ret stærke smerter i mine muskler og i nakken, og jeg føler mig stiv i hele kroppen. Det er ikke rart. Jeg forsøger at klare det med bl.a. et varmt dampbad.

Forrige knap1|2|3|4Næse knap

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: