Svenske forskere spreder tvivl

Usikkert om solcreme er nok mod kræft

Usikkert om solcreme er nok

Mens danske forskere stadig mener, at solcreme fortsat er en effektiv beskyttelse mod modermærkekræft, sår svenske eksperter tvivl om effekten. (Foto: Ernst van Norde) Se stort billede

Flere anerkendte eksperter tvivler på, at brugen af solcreme beskytter mod modermærkekræft.

Hvis du er overbevist om, at du er beskyttet mod modermærkekræft, når du smører et tykt lag solcreme på kroppen i den glohede sommervarme, så kan du godt tro om igen.

Ifølge det svenske videnskabelige tidsskrift, Vitalt Vetande, udtrykker flere anerkendte eksperter tvivl om, hvorvidt solcreme beskytter mod en af de farligste former for kræft, modermærkekræft. Eksperterne mener, at der ikke er nok beviser for, at solbeskyttelsesprodukter modarbejder den farlige kræftform, der blev konstateret hos 1.478 danskere i 2007.

Ifølge svenske Olle Larkö, der er dermatologprofessor ved Sahlgrenska akademiet i Göteborg, er forskningen i denne kræftform ikke grundig nok til, at man kan bevise, at de solcremer, der er på hylden, kan beskytte mod modermærkekræft.

 - Vi ved forfærdelig lidt om lige præcis denne form for kræft, derfor er det også svært at vide, hvad cremen skal indeholde, forklarer Olle Larkö.

Danske eksperter tvivler ikke

Men danske eksperter kan ikke nikke genkendende til solcremens manglende effekt.

Hans Christian Wulf, der er professor og overlæge ved Dermato-Venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, mener, at det er farligt at tvivle på effekten af solcreme.

 - Det er blevet bevist, at der er sammenhæng mellem forbrænding og modermærkekræft, og når solcreme beskytter mod de UV-stråler, der giver denne forbrænding, så vil det også have en effekt på mindskningen af tilfælde af modermærkekræft. Så det har en klar forebyggende effekt,« fortæller Hans Christian Wulf.

Følg de tre solråd

Til trods for at der mellem 1998 og 2007 er sket en stigning i antallet af modermærkekræft på 63 pct., så er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, Anja Philip, ikke i tvivl om, at solcreme virker.

 - Vi ved, at for meget ultraviolet stråling øger risikoen for modermærkekræft. Derfor handler det om, hvordan dine solvaner er, og hvordan du smører dig ind, når solen brænder. Der er rigtig mange, der smører sig ind i solcreme for sent, ikke følger de tre solråd og tager solarie. Det er i større grad årsagen til, at der er en stigning i udviklingen i modermærkekræft og ikke fordi, solcremen ikke virker, forklarer Anja Philip.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: