Antistof giver håb om én vaccine

Universel influenza-vaccine måske på vej

Vaccine

Engelske og schweiziske forskere håber på, at opdagelsen af antistoffet F16, kan føre til en universel vaccine mod alle typer af influenza A, der er den mest almindelige form for influenza. (Foto: SUKREE SUKPLANG) Se stort billede

Engelske forskere har fundet ud, at antistoffet F16 muligvis kan være nøglen til at finde en universel vaccine mod alle typer af influenza A.

Forsøg på influenza-ramte mus viste, at antistoffet F16 kan blive brugt som 'nødbehandling. Når de influenza-ramte mus blev behandlet med antistoffet var de fuldstændig 'beskyttet', når de derefter fik en dødelig dosis af H1N1-virus (svineinfluenza, red.).

Det skriver BBC.

De engelske forskere håber på, at deres opdagelse kan være med til at udvikle én vaccine, som kan blive brugt i kampen mod influenza A.

At vinde kapløbet med disse vira er vigtig for mere end at afværge den årlige sæsoninfluenza. Risikoen for en verdensomspændende pandemi gør, at forskere stadig arbejder intenst på en vaccine, som kan få bugt med de forskellige influenzatyper.

Forskere fra Medical Council national Institute for Medical Research på Mill Hill har i samarbejde med schweiziske forskere set på mere end 100.000 prøver fra personer, der har udviklet immunitet mod influenza eller der havde fået vaccine mod virussen.

- Vi har prøvet alle undertyper af influenza A og antistoffet interagerede med alle typerne, siger Sir John Skehel, MRC forsker på Mill Hill og tilføjer:

- Det vi håber på er, at det kan blive brugt sygdomsbekæmpende ved at behandle med antistoffet, så man på den måde stopper infektionen.

Hans schweiziske kollega professer Antonio Lanzavecchia bakker sin kollega op.

- Som det første og eneste antistof, der angriber alle undertyper af influenza A, så åbner F16 helt nye muligheder for behandling, siger han. 

Forskerne understreger, at prøverne først skal gennemanalyseres, før det testes på mennesker.

Opdagelsen er publiceret i Science Express.

 

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: