Listen over mulige skader som kan følge med tungepiercinger er lang. Nu kan der føjes endnu en til. En 22-årig israelsk måtte lade livet efter han havde fået flere bylder i hjernen på grund af hans nye kropsudsmykning.

Doktorerne der behandlede den unge mand advarer om, at en infektion fra tungepiercingen kan sprede sig til blodbanen og gå i hjernen. Det er i forvejen almindeligt kendt, at denne form for piercing kan give slidskader på tændern, infektioner i munden og i sjældne tilfælde hjerteproblemer.

Men lige meget hjælper det, for tungepiercinger er stadig populære. Eksperterne råder dog kraftigt til, at man tænker sig godt om inden man lægger tunge til, og at man skal sætte sit helbred over tidens modedille.

Tandlæger verden over har i årevis været bevidste om risikoen ved tungepiercinger, som først og fremmest bærer en stor risiko for infektioner. Der er mange mulige komplikationer lige fra smerter og hævelse i tungen til knækkede tænder, og tilbagetrukket tandkød ligesom vedvarende blødning heller ikke er ukendte fænomener.

Problemer der følger med kropspiercinger har tit at gøre med dårlig hygiejne under udførelsen eller, at den piercede forsømmer at leve op til rådene omkring pleje af deres piercing, mens den heler.