Du er syg længere end du tror

Svineinfluenza smitter i ugevis

influenza

Selvom du føler dig frisk efter en uge under dynen, tyder meget på, at du stadig smitter dine omgivelser i op til en uge efter, at du er symptomfri. (Foto: Colorbox) Se stort billede

Selvom du føler dig frisk efter en omgang svineinfluenza, smitter du dine omgivelser længere, end ved normal influenza. Det viser ny forskning.

Sundhedsmyndigheder verden over råder smittede med H1N1-virus til at holde sig hjemme så længe, de har feber. Men nu viser ny forskning, at det råd ikke holder i forhold til smittefare. Ifølge forskerne bør smittede holde sig hjemme i op mod en uge.

- Vores undersøgelser viser, at man ikke bare overfører smitte en dag eller to. Meget tyder på, at det er en hel uge, siger Gaston De Serres fra Institute of Public Health i Quebec, Canada.

H1N1-virusset - også kendt som influenza A-virus - holder sig ganske enkelt aktivt i kroppen længere end de fleste andre influenzatyper, og folk der føler sig raske efter et sygdomstilfælde, risikerer derfor at bringe smitten videre til andre.

Ved normal influenza regner sundhedsmyndighederne ved, at der er en smitterisiko fra en dag eller to, før patienterne får symptomer, samt et par dage efter, at symptomerne er væk. Men ved svineinfluenzaen er det en andens snak. Den er simpelthen mere hårdfør.

- Virus bliver i kroppen meget meget længe, konstaterer Guillermo Ruiz-Palacios fra det nationale institut for medicinsk forskning i Mexico.

Det får dog ikke den danske Sundhedsstyrelse til at ryste på hånden i forhold til de anbefalinger, der udsendes til danskerne. Chef for center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen Else Smith mener ikke, at det har nogen betydnig.

- Tidligt i forløbet anbefalede vi isolering 7 dage efter, man var symptomfri. Det var for at undgå, at smitten kom ud. Men nu hvor virus er så spredt i hele samfundet, så giver det ingen mening at blive hjemme. Hvis man føler sig rask, så kan man godt gå på arbejde, siger hun.

Ifølge Else Smith smitter man mest i de dage, hvor man føler sig mest syg. Men føler man sig rask og går på arbejde, kan man forsøge at begrænse smitten ved ikke at hoste ud i lokalet og vaske hænder ofte.

- Selvom vi har 600 diagnostiserede tilfælde, så er der nok 10 gange så mange, der har fået svineinfluenza. Men vi har heldigvis ikke en epidemi i Danmark. Det lune vejr har hjulpet os - i stedet for at sidde indendøre og køre i tog og bus, er vi mere ude og tager eksempelvis cyklen. Det har en betydning, siger Else Smith.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: