Elizabeth Holmes var perfekt – den unge stjerneforsker, der havde udviklet en ny metode til at lave blodprøver, som både kunne gøre hende velhavende og forbedre det amerikanske sundhedsvæsen – eller var hun?
Helgenkåringer foregår ikke kun i Vatikanet. Tag nu bare det velansete amerikanske tidsskrift The New Yorker, der i december 2014 brugte, hvad der svarer til 12 A4-sider på at beskrive den unge forretningsstjerne Elizabeth Holmes, født i 1984.
Hun var, lød budskabet i grove træk, fantastisk. Hun var opfindsom, tegnede tidsmaskiner som syvårig, var vanvittigt godt begavet, læste »Moby Dick« som niårig. Hendes families historie havde lært hende, man kunne ændre verden. Hendes danskfødte oldefar var læge og havde fået opkaldt et hospital efter sig. Hendes oldemors familie var blevet rige på bagegær og maskiner.
Hun var ambitiøs. Mens hun gik i high school, besluttede hun sig for, at hun ville på sommerkursus på universitetsniveau. Hun fik afslag men blev ved med at ringe. Til sidst blev rektor så træt af hendes emsighed, at han selv ringede hende op og sagde, »du får en test nu.« Da hun svarede på kinesisk, blev hun optaget.
Hun havde gode værdier med hjemmefra; hendes forældre gav hende et værk af Marcus Aurelius som en opfordring til at leve »et meningsfyldt liv«, da hun begyndte på Stanford-universitet. Hun var flittig og så arbejdsom, at selv om hun havde elsket romaner nok til at kunne citere Jane Austen, læste hun ikke længere skønlitteratur. Hendes køleskab var altid tomt, hun spiste sine måltider på kontoret.
Hun havde de rette forbindelse; Henry Kissinger havde prøvet at arrangere dates for hende. Hun var betænksom; som 11-årig forsikrede hun sin far om, at det var okay, at han havde flyttet familien tværs over landet til Texas, for hun ville gerne gøre opdagelser til gavn for menneskeheden, og Texas havde gode vilkår for videnskab. Hun var dragende; hendes gamle professor sagde sit job op for at blive ansat hos hende.
Hun var selvsikker; hun droppede ud efter et enkelt år, for som hun sagde ’hvorfor blive, jeg vidste, hvad jeg ville.’ Med de penge, hendes forældre havde sparet op til hendes uddannelse, som startkapital etablerede hun Theranos, der skulle revolutionere det at tage og analysere bloddråber.
Med blot én enkelt dråbe blod ville man nu kunne teste for en lang række sygdomme. Hun gik klædt som Steve Jobs, og som ham holdt hun inspirerende taler, og så var hun som trediveårig milliardær. Hun stod på Forbes’ liste over milliardærer med en formue på 4,7 mia. dollar.
Kort sagt: dygtig, flittig, begavet, rig og tilmed som veganer god mod dyr.
Mediernes darling
»Hun er en sjældenhed, en ung kvinde med stor succes, og det er helt grundlæggende en god historie, og dem elsker vi,« siger Iben Albinus Sabroe, der er manuskriptforfatter og filmanmelder.
»Det er ikke bare den gamle kliché med, at vi tænker ’godt det ikke er mig’, eller ’bare det ikke er mig’, men historier kan noget mere, de er, hvad man kalder simuleret erfaring. Det er fuldstændigt, som da vores forfædre gik på jagt og sagde ’gå en anden vej, når du skal på jagt, derovre er for mange sabeltigre.’ Af hende kunne vi lære at få succes.«
Og medierne elskede Elizabeth Holmes. Hun kom på forsiden af NY Styles, New York Times’ søndagstillæg, hun var Glamours Women of the Year 2015. Det undrer ikke Iben Albinus Sabroe:
»Vi er stadig fascinerede af penge, men hvor nullerne var forretningsfolkenes årti, drejer det sig nu ikke kun om penge. Nu er der også andre værdier, der tæller. Se bare en stjerne som George Clooney, der virkeligt har formået at holde sig interessant længe, fordi han også går op i andet end penge og f.eks. kæmper for Darfur. Selv hans kone, der er menneskerettighedsforkæmper, er jo som castet til den rolle.«
Holmes var perfekt. Hun viste os vejen ud af middelmådigheden og mod stjernerne. At man både kunne redde verden – hendes tanke var, at jo nemmere det blev at få taget en blodprøve, der kunne afsløre sygdomme, jo flere ville blive testet, behandlet og leve længere og bedre – og samtidig tjene nok til at flyve rundt i Golf Jetfly med folk, der sørgede for, at man fik sin urtesmoothie serveret, når man trængte.
Formue nedskrevet til nul
Men historien er krakeleret.
For i de seneste måneder har især Wall Street Journal skrevet om Holmes og denne gang i knap så rosende toner. Der er, skriver avisen, indledt juridiske undersøgelser af, om firmaet har misledt investorer. Andre kilder hævder, at Theranos også undersøges for at have givet offentlige myndigheder forkerte oplysninger. Medicinske eksperter var skeptiske over for, om firmaets test overhovedet virkede, og Food and Drug Administration har bekendtgjort, at Theranos kun kan teste for herpes og ingen af de øvrige 200 sygdomme, man har pralet med.
Værdien af Theranos er raslet ned, og 1. juni nedskrev Forbes Holmes’ formue til et rundt nul.
Det har fået megen pressedækning, for historien om en nedtur er også en god historie, siger Iben Albinus Sabroe:
»Man sætter folk op på en piedestal og ser, om de kan blive siddende. Det ser ikke ud, som om hun gør det. Lige nu reagerer folk mest med skuffelse, for nu troede vi lige, at det kunne være så godt, og så var det det ikke. Lige nu holder vi vejret og håber, at hun ikke er en Stein Bagger, men at det bare viser sig, at vores drøm om det perfekte var en drøm og ikke en løgn.«
Ville man kunne lave en god film om hende?
»Det tror jeg. Vi mangler at vide, hvordan hun reagerer på det her. Det er karakterens reaktioner i en krise, der er interessant. Vi kender heller ikke slutningen. Om det bliver en triumf, og hun overvinder alle besværligheder, eller om hun bare var en skuffelse, der snød os. Hendes historie kan blive til en god film, men vi ved ikke, hvilken endnu.«
Lige nu lyser helgenglorien knapt så klart.
