Godt nyt for mændene

Snart dør ingen under 70 af blodprop

Blodprop

En blodprop i hjernen kan få fatale følger. (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Færre dør af en hjertesygdom. Fortsætter udviklingen, vil næsten ingen mænd under 70 år dø af en blodprop i 2020, viser fremskrivning.

Danskerne passer godt på deres hjerter. En sundere livsstil med færre cigaretter, mere motion og flere grøntsager sikrer sammen med bedre medicin og behandlinger, at langt færre dør af en hjertesygdom.

Særligt positivt ser det ud for mænd i den arbejdsdygtige alder, hvor antallet af dødsfald som følge af en blodprop falder støt.

Fortsætter udviklingen, vil stort set ingen mænd under 70 år dø af den årsag i 2020, vurderer professor og ledende overlæge på Gentofte Hospital Steen Stender.

- Forebyggelsen og behandlingen af hjerte-kar-sygdomme har virket i en grad, som ingen af os havde turde håbe på. Det er en så markant udvikling, at den faktisk kommer bag på os, siger Steen Stender til Ritzau.

Sammen med forskere fra de øvrige skandinaviske lande har han undersøgt sammenhængen mellem faldet i hjertedødsfald og ændrede kostvaner. Eksempelvis er indtaget af det hjertefarlige animalske fedt faldet fra at udgøre 22 procent af finnernes kost i 1972 til 13 procent i 2007. Samme tal findes ikke for Danmark, men sandsynligvis er udviklingen gået i samme retning.

Mens knap 25.000 danskere i 1995 døde af hjerte-kar-sygdom, faldt antallet til godt 15.485 i 2008. Skilles blodpropdødsfaldene blandt mænd under 70 år ud, er der sket et fald fra 2262 i 1993 til 882 i 2005.

I Hjerteforeningen glæder formand Peter Clemmensen sig over udviklingen. Men han mener ikke, at den primært skyldes sundere livsstil. Det er i ligeså høj grad investeringer i sundhedsvæsnet, der giver resultater. Især hjerteplanen til 1,5 milliarder fra 1993.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: