Med mental træning er det muligt at slippe fri af den del af dine dårlige vaner, mener førende forskere.

Når den norske hjerneforsker Kaja Nordengen hver sommer dropper kaffen en måned, plejer hun at trøste sig selv med, at hjernens efterspørgsel på koffein normaliseres allerede efter et en uge eller halvanden.

Men selv når den fysiske afhængighed af selve koffeinen er afblæst, kan det gå galt.

»Hvis jeg opfanger lugten af nylavet kaffe, er der alligevel intet, jeg har mere lyst til, selvom der er gået flere uger siden sidste kop,« skriver hun i bestsellerbogen ’Hjernen er Stjernen’, der for nylig er udkommet.

Savnet til kaffen er udtryk for en anden afhængighed, som bliver hængende længere. En tillært afhængighed, vi i daglig sprog kalder en vane. Det er vanen, der foreslår en kop kaffe, så snart vækkeuret ringer, eller får rygeren til at tænde en smøg, så snart maden er spist op.

Den norske hjerneforsker Kaja Nordengen beskriver på baggrund af den nyeste forksning, hvordan hjernen fungerer i bogen 'Hjernen er Stjernen'.
Den norske hjerneforsker Kaja Nordengen beskriver på baggrund af den nyeste forksning, hvordan hjernen fungerer i bogen 'Hjernen er Stjernen'. Foto: pr
Vis mere

Hvis vi skal lykkes med at slippe af med hverdagens små og store laster, skal afvænningsmetoden rettes mod netop den del af afhængigheden, mener både Kaja Nordengen og den danske hjerneforsker Troels W. Kjær.

For når vi f.eks. er afhængige af smør på brødet, så er det ikke, fordi smør direkte påvirker hjernen til en hurtigt lykkerus. Det er vanernes magt, der spiller ind.

Man kan fristes til at kalde det en psykisk afhængighed, men faktisk er det rent fysisk nogle fasttømrede signaler i hjernen, som koder for de dårlige vaner. Fordi de samme signaler er blevet sendt igen og igen, er netværket blevet stærkt og stabilt.

Det uddyber hjerneforsker Troels W. Kjær, overlæge ved Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet.

»Hjernen er som udgangspunkt doven og gør helst det, den plejer at gøre. Det føles trygt og godt – især når vi er stressede,« siger han.

Vanen er simpelthen indprogrammeret på et så lavt niveau i hjernen, at det sker helt automatisk. Et andet sted i hjernen sidder pandelappen, der arbejder mere rationelt. Den fortæller os, at det er dumt at ryge, fordi man kan få kræft og rynker. Med pandeplappen tager vi på den baggrund en rationel beslutning om at kvitte smøgerne, men vanerne udfordrer os.

»Det er dumt udelukkende at bruger pandelappens fornuft til at droppe smøgerne. Det lykkes aldrig, hvis man ikke ændrer adfærdsmønstrene og dermed rykker på vanens fasttømrede signaler i hjernen,« siger han.

Det er rigtig svært at ændre på de signaler, men ligesom meget andet i hjernen kan det trænes ved langsomt at ændre adfærd. Man kan f.eks. vente et minut længere for hver dag med at ryge dagens første smøg eller gå på toilettet efter frokostpausen, hvor man normalt ville gå ud at ryge.

»Det er dumt udelukkende at bruger pandelappens fornuft til at droppe smøgerne. Det lykkes aldrig, hvis man ikke ændrer adfærdsmønstrene og dermed rykker på vanens fasttømrede signaler i hjernen,« siger hjerneforsker Troels Wesenbjerg Kjær.
»Det er dumt udelukkende at bruger pandelappens fornuft til at droppe smøgerne. Det lykkes aldrig, hvis man ikke ændrer adfærdsmønstrene og dermed rykker på vanens fasttømrede signaler i hjernen,« siger hjerneforsker Troels Wesenbjerg Kjær.
Vis mere

Inden man går i gang med den konkrete handling, er det dog vigtigt overhovedet at være sig bevidst om, hvad det er, der udløser vanen, og hvilke tanker man så får i den forbindelse. Ved man ikke det, er det umuligt at ændre vaner. Det siger cand. scient i ernæring og underviser på uddannelsen ‘Vanecoach’, Morten Elsøe.

»Når du f.eks. sidder foran fjernsynet og føler dig rastløs - hvordan kan du så komme følelsen af rastløshed til livs uden at skulle indtage 500 gram slik? Det kunne f.eks. være ved at beskæftige hænderne på anden vis, f.eks. med en fidgetspinner,« siger han.

Morten Elsøe fraråder, at man forsøger sig med en kold tyrker:

»Det er de færreste, det kan lykkes for, fordi det kræver et helt bestemt mindset, som man typisk kun ser hos elitesportsfolk. Derfor handler det ofte om at ændre på vanen, så den ikke er negativ. F.eks. ved at erstatte slik med frugt, når man sidder om aftenen foran fjernsynet eller at bruge nikotinplaster ved rygestop,« siger han.

Hvor lang tid det tager at slippe af med en vane afhænger ifølge vanecoachen af, hvor fastgroet vanen er.