Ny mirakelpiller giver leverskader

Slankepillen Alli er måske farlig

Slankepille Alli

Slankepillen Alli har været på det danske marked siden maj, hvor den blev sat til salg i håndkøb på de danske apoteker. (Foto: Christian Als ) Se stort billede

Den danske lægemiddelstyrelse ser på slankepillen Alli, efter 32 har indrapporteret leverskader.

Håndkøbsslankepillen Alli bliver nu undersøgt af myndighederne, efter at 32 har indberettet leverskader på grund af pillen.

Den danske lægemiddelstyrelse er sammen med Europas øvrige medicinmyndigheder ved at granske slankepillen Alli og den receptpligtige søsterpille Xenical for alvorlige bivirkninger.

- Vi undersøger, om pillen giver leverskader. Vi har været i gang hen over sommeren og er klar med en konklusion til oktober. Først skal vi have undersøgt de 32 sager for at se, om leverskaderne kan skyldes en anden grund, som at patienterne er alkoholikere eller netop svært overvægtige, siger overlæge Steffan Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling.

Det er USAs medícinmyndighed Food and Drug Administration, der i går slog alarm, efter at de har modtaget 32 indberetninger om leverskader fra patienter, der har spist slankepillerne - hvoraf 27 er endt på hospitalet.

I Danmark har omtrent 50.000 danskere taget Alli-pillen, siden den i maj blev sat til salg i håndkøb på de danske apoteker. Pillen virker ved, at den suger en del af det fedt, man spiser, til sig - på den måde formindsker pillen kroppens optagelse af kalorier.

I snit skulle pillen give et vægttab på 2,2 kilo hvert halve år.

Flere bivirkninger

På verdensplan har hele 35 millioner taget piller med stoffet orlistat, der både er i Alli og i dobbelt så store mængder i Xenical.

- Og jeg kan sige meget klart, at vi er aldrig stødt på én i Danmark, der har fået leverskader af nogen af pillerne. Indtil nu er der ikke påvist en sammenhæng. Men vi retter os selvfølgelig efter myndighederne, hvis de kommer til den konklusion, at vi skal gøre opmærksom på risikoen for leverskader, siger Annette Marcher, der er pressetalsmand for GlaxoSmithKline, der producerer pillen.

Følgende bivirkninger har producenten dog allerede erkendt: diarre, opkastning, kvalme og mavesmerter.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: