Folk tager på hospitalet for at blive raske, men nogle gange sker det, at folk bliver syge i stedet.
Det gælder 3,5 millioner europæere om året, som bliver ramt af en hospitalsinfektion i forbindelse med en indlæggelse.
Nu viser ny forskning fra European Center for Disease Prevention and Control (ECDC), at det årligt koster europæerne 2,5 millioner leveår, hvor folk enten dør før tiden eller efterfølgende lever et liv med nedsat livskvalitet, skriver Videnskab.dk.
Resultatet er det første af sin slags, der ikke kun kigger på antallet af hospitalsinfektioner om året og antallet af dødsfald, men i tillæg ser på omkostningen i tabte leveår for de mennesker, det går ud over.
Læs også hos Videnskab.dk: Voldsom vækst i multiresistente bakterier på danske hospitaler
»Hospitalsinfektioner står for en betydelig del at de dødsfald, som finder sted i Europa om året, og har den højeste effekt på den europæiske befolknings helbred,« fortæller forsker Alessandro Cassini fra ECDC
»Sammenlignet med alle de andre sygdomme, som vi følger på ECDC, har hospitalsinfektioner en større indflydelse end alle de andre sygdomme tilsammen. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt omfanget og ser på, hvordan vi fremadrettet kan gøre noget ved det,« fortsætter han.
Alessandro Cassini er sammen med kollegaen seniorforsker Diamantis Plachouras hovedkræfterne bag det nye studie, der netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.
Læs også hos Videnskab.dk: Hver femte kirurg vaskede ikke hænder efter toiletbesøg
Brian Kristensen er overlæge på Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut. Han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men han har læst det og synes, at det er spændende.
Specielt hæfter overlægen sig ved, at det ifølge forskningen fra ECDC ser ud til, at hospitalsinfektioner koster europæerne flere leveår om året end influenza og tuberkulose til sammen.
»Det peger på, hvor alvorligt vi skal tage hospitalserhvervede infektioner. Og så er det interessant, fordi vi kan bruge de her tal til at målrette vores indsats fremadrettet, så vi får mest muligt for de penge, vi har til rådighed,« siger Brian Kristensen.
En vigtig pointe i det nye studie er ifølge forskerne, at selvom tallene virker meget høje, skal man huske på, at disse hospitalsinfektioner næsten udelukkende rammer folk, der i forvejen er syge.
Personernes immunforsvar er altså i forvejen under pres, og de er derfor mere modtagelige overfor infektioner.
»Det er klart, at når man laver komplekse transplantationer eller omfattende kemoterapibehandlinger, stiger risikoen for, at patienten får en infektion undervejs. Det er med til at forklare disse høje tal. Generelt er hygiejnen god på de europæiske hospitaler, og almindelige mennesker bliver kun sjældent syge af hospitalsinfektioner,« siger Diamantis Plachouras.
Læs også hos Videnskab.dk: Forskere giver svar: Hvad er den bedste slankekur?
Dog mener forskerne også, at deres resultat viser, at der er plads til forbedringer.
»Vi er i stand til at nedbringe de her tal, og vi kan nedbringe dem en hel del,« siger Alessandro Cassini.
Blandt andet mener forskerne, at hygiejne kan forbedres på mange hospitaler, ligesom procedure for eksempelvis operationer med fordel kan følges bedre, end de gør i dag.
Andre artikler på Videnskab.dk:
