____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På få dage har fire læger ringet mere end 255 gange til akuttelefonen 1813. Det bekræfter pressechef hos Region Hovedstaden, Claus Bøggild, over for bt.dk.

En enkel læge har ringet hele 115 gange inden for en time.

Chikane-opkaldene er kommet frem efter en gennemgang af opkaldene foretaget af Region Hovedstaden. Region Hovedstaden mener desuden at have dokumentation for, at enkelte læger i en lukket Facebook-gruppe har opfordret hinanden til at bruge taletidskort for at skjule deres identiteter og til at ringe til 1813 for at presse ventetiderne op.

I gruppen har en praktiserende læge bl.a. skrevet:

- Husk alle opkald registreres med nr., så vi må håbe at der netop ikke er plo medlemmer som ringer ind med deres arbejdsmobiler, da systemet skulle være magen til det i 112, hvor man kan se selv skjult nr.

- Kun taletidstelefonerne kan ikke spores...

Det er bl.a. sådanne kommentarer, som Region Hovedstaden mener er dokumentation for de mange useriøse opkald, der går ind på Akuttelefonen. Opkald som vurderes at forstyrre personalet, presse ventetiderne kunstigt højt i vejret og i værste fald belaster den samlede kapacitet.

Udskrifter fra nogle af de chikanerede opkald viser, at når lægerne er kommet igennem til 1813, har der lydt alt fra fyrværkeri og råb til stilhed i røret – indtil der smides på.

Regionsdirektør for Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg, opfordrer læger og andre til kun at ringe 1813, hvis det er akut.

- Vi skyder ikke skylden for indkøringsvanskeligheder på chikaneopkald. Men vi anmoder kraftigt om, at man afholder sig fra at chikanere, forstyrre eller på anden vis belaste personalet og i værste fald ventetiderne på 1813, siger han og fortsætter:

- Som ansvarlig myndighed for akutberedskabet tager vi selv kontakt til flere af de pågældende læger for at bede dem afholde sig fra lignende opkald fremefter, og jeg regner med, at Lægeforeningen opfordrer til det samme, siger Hjalte Aaberg.

Han vil nu gerne invitere Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen til at gennemse materialet.

Siden 1813-ordningens debutdag 1. januar har der været stor kritik af ordningen. Der har bl.a. været store udsving i ventetiderne, og patienter har måtte vente op mod 15 minutter på at komme igennem på akuttelefonen.

HER ER DOKUMENTATIONEN FRA DEN LUKKEDE FACEBOOK-GRUPPE: