Mammografi-screeninger har ikke ført til færre dødsfald på grund af brystkræft blandt danske kvinder. Til gengæld kan undersøgelserne give skadevirkninger.
Brystkræft-screeningerne har ikke nogen som helst effekt. Godt nok er dødeligheden på grund af brystkræft i Danmark faldende, men det skyldes ikke screeningerne.Det viser en ny undersøgelse foretaget af tre forskere fra Nordic Cochrane Centre, der hører under Rigshospitalet. Resultatet publiceres onsdag i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, skriver Videnskab.dk.
Forskerne har udnyttet det faktum, at mammografi-programmet ikke blev indført samtidig i hele landet, fortæller Karsten Jørgensen, der er en af de tre forskere bag undersøgelsen.
- Vi har haft en lang periode, hvor der har været screeninger i København og på Fyn, men ingen screeninger i andre dele af landet. Det vil sige, at vi har en slags kontrolgruppe, siger han til Videnskab.dk.
Og resultatet var ikke til at tage fejl af.
- I den aldersgruppe, der kunne have haft gavn af screeningen, er dødeligheden på grund af brystkræft faldet mindst lige så meget i de uscreenede som i de screenede områder, fortæller Karsten Jørgensen.
Der er altså færre, der dør af brystkræft, men det er ikke mammografi-screeningerne, der skal have æren for det.
- Den manglende effekt sammenholdt med, at der er alvorlige skadevirkninger, gør jo, at enhver må overveje seriøst, om det er noget, man vil deltage i eller ej, siger Karsten Jørgensen.
Med skadevirkninger, mener Karsten Jørgensen, at en masse kvinder får en brystkræftdiagnose og bliver behandlet, selv om kræften aldrig ville have udviklet sig til en livstruende sygdom - såkaldt overdiagnostik.
Desuden giver mange undersøgelser falsk alarm, hvor man bliver genindkaldt til yderligere undersøgelser. De viser så, at der ikke var tale om kræft. Her vil kvinderne gå og være nervøse, indtil mistanken om kræft bliver afkræftet.
- Vi mener, at man bør overveje, om screening-programmet er skadevirkningerne værd, siger Karsten Jørgensen til Videnskab.dk.
/ritzau/
