Nordmænd bliver sjældent deprimerede om vinteren, og måske kan vi danskere lære noget.
Norge er langtfra det eneste land, hvor vinteren kan forekomme meget lang. Mange steder i verden tæller man dagene i januar og februar, frem til det endelig bliver forår og sommer. Vinterdepression er altså ikke kun et norsk fænomen, skriver Videnskab.dk.
Men det er alligevel spændende for forskerne fra andre steder i verden at se nærmere på, hvordan folk tackler den lange, mørke og kolde vinter i Norge.
Kari Leibowitz er fra USA og i gang med en doktorgrad i socialpsykologi. Hun tilbragte 10 måneder i Tromsø for at studere et fænomen, de amerikanske psykologer kalder 'season affective disorder' (SAD). Det er, hvad man i Norge kalder vinterdepression.
Læs mere på Videnskab.dk: Vinterdepression begynder måske i øjnene
Et stort studie af 9.000 Tromsø-borgere
Leibowitz blev interesseret i resultatet af et stort studie, der blev foretaget af næsten 9.000 borgere i Tromsø for et par år siden. Tromsø-studiet fastslog overraskende nok, at der ikke var en sæsonmæssig stigning i mentale lidelser blandt de adspurgte Tromsø-indbyggere i vinterhalvåret.
Leibowitz tilbragte næsten et år på UiT Norges Arktiske Universitets institut for psykologi, mens hun prøvede at finde svar på, hvorfor det er sådan.
Flere studier fra andre steder i verden har nemlig peget i den helt modsatte retning: Jo længere nordpå man kommer om vinteren, desto mere er folk ramt af vinterdepression.
Havde det også været tilfældet i Norge, burde Tromsø-studiet have givet et meget mere nedslående resultat.
Læs mere på Videnskab.dk: Vinterdepression: Psykologsamtaler er bedre end lysterapi
Kun et lille studie - ikke et stort og grundigt forskningsprojekt
Den konklusion, den doktorgradsstuderende drager, er kun baseret på en lille undersøgelse, hun selv foretog sammen med professor Joar Vittersø på UiT, mens hun var der. Det drejer sig altså ikke om et stort og grundigt forskningsprojekt.
Derfor er de refleksioner, den socialpsykologistuderende selv foretog, mens hun var i Norge, lige så interessante.
Leibowitz tror nemlig, at det må være nordmændenes helt specielle indstilling til vinteren, som forklarer, hvorfor mange tackler den så godt.
Leibowitz skrev en artikel i det populære amerikanske tidsskrift The Atlantic, hvor hun fortæller om sin undersøgelse. Denne artikel er senere blevet publiceret i flere amerikanske tidsskrifter og netaviser.
Læs mere på Videnskab.dk: Sommertiden fjerner vinterdepression
Det hyggelige liv i Tromsø
Den amerikanske studerende kom frem til verdens næststørste by nord for polarcirklen for sent til at se midnatssolen danse i august. Hun konstaterede, at byen, hun var ankommet til, havde et par biografer og tre indkøbscentre.
Den mindede hende om en amerikansk forstad uden egentlig at være en rigtig by.
Men Leibowitz blev hurtigt klar over, at hun var kommet til et sted med påfaldende meget liv og leben. Her var både festivaler, kulturarrangementer og forskellige festligheder om vinteren.
Der var ekstra meget liv i byen fredag-lørdag eftermiddag og aften.
Vanvittige priser på øl og natteliv tvang alligevel Leibowitz til at deltage i langt flere hytteture og yogatimer, end hun først havde forestillet sig.
Sådan kom hun i nærkontakt med nordmændene på en helt anden måde, end studerende normalt gør.
Spørgsmålene var for farvede af Leibowitz' egen kulturelle baggrund
Tre måneder, efter at hun var ankommet til denne by langt nord for polarcirklen, gik det en dag pludselig op for hende, at de spørgsmål, hun havde planlagt at stille i løbet af sit studie, ville være helt forkerte.
De var alt for farvede af hendes egen kulturelle baggrund fra delstaten New Jersey i USA, et sted hvor ingen mennesker ser frem til vinteren.
Leibowitz forstod, at i denne norske by er vinteren ikke noget, man bare er nødt til at udholde, sådan som det er i New Jersey.
Det er en tid med sne, skiløb, stearinlys, ild i pejsen, den blå time og nordlys.
En masse ting som går under det norske fællesbegreb 'hygge'.
Læs mere på Videnskab.dk: Send flere penge - og nordmænd
Nordmændenes særlige tankemønster
Det gik op for Leibowitz, at psykologistudiets standardiserede spørgeskema om vinterdepression, som hun ville gennemføre på et tilfældigt udvalg af nordmænd, ikke ville levere et svar.
Hun forstod, at det måtte være noget med nordmændenes særlige indstilling til vinteren, som antagelig forklarer, hvorfor nordmændene tackler vinteren så godt, som de gør.
En hel del nyere psykologiforskning handler netop om dette, indstilling, hvordan henholdsvis negative tankemønstre og positive tankemønstre påvirker måden, vi klarer os i hverdagen.
Eksempelvis hvordan det at tænke positivt om arbejdet, vi skal udføre, kan være bedre for os på flere måder end at tænke negativt om arbejdet.
Sammen med professor Joar Vittersø på UiT udviklede Leibowitz et helt nyt spørgeskema. Her blev folk bedt om at svare på en skala fra et til 10 om for eksempel, »Jeg synes, der er mange hyggelige ting at se frem til om vinteren«, eller »Jeg synes, vintermånederne er mørke og deprimerende.«
Læs, hvad en positiv indstilling til vinteren kan gøre, på Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen
Massegrav i Spanien trækker tråde til danske jættestuer
X-Files er forbillede for moderne TV-mystik
