Aaatju! Snøft, snøft.

Sådan slipper du for forkølelsen

snue

Husråd kan lindre og dulme under en forkølelse, men holder ikke snuen fra døren. (Foto: Sonny Munk Carlsen) Se stort billede

Er der noget så snotirriterende som en forkølelse? Nej vel. Men selv om de fleste af os må finde os i nysende dage med løbende næser, hoste og snue, så kan man med en lille smule kløgt undgå de fleste forkølelser.

Det siger overlæge Michael Tvede fra klinisk mikrobiologisk institut på Rigshospitalet.

- Jeg tror godt, at det kan lykkes for den enkelte person at nedsætte antallet af forkølelser. Jeg kender personer, der så godt som aldrig er forkølede, men helt at undgå forkølelser er umuligt, siger han.

Hvis man vil undgå forkølelse, så handler det dybest set om at undgå at blive smittet af andre. Har man et meget udadvendt arbejde og kommer i berøring med mange mennesker, så er risikoen for smitte større.

Børn smitter familien

- Jeg tror på mange måder, at den måde, vi lever på i dag med mange institutionsbørn, giver anledning til megen forkølelse.

Der er mange børn samlet, og de har mange forskellige pædagoger omkring sig, så selv om der er god hygiejne, så kan det hurtigt gå galt. Og når børnene først bliver forkølede, så rammer det også tit den øvrige familie, siger Michael Tvede.

Han vurderer, at små børn er forkølede helt op til fire-fem gange om året, mens voksne klarer sig med forkølelser 0-3 gange årligt. Pensionister, som måske ikke er i berøring med så mange andre mennesker, har en god chance for at slippe for forkølelse ved at opføre sig fornuftigt.

Et godt immunforsvar er vitalt, og det kan man opbygge med motion og gode spisevaner, men også søvnen spiller her en stor rolle. En god lang søvn understøtter immunforsvaret, og dermed bliver faren for forkølelse mindre.

Husråd lindrer og dulmer

Mange følger egne husråd. Er det godt med omega 3-piller, fiskeolie, panodiler, strepsiler, rød solhat, en skoldende hed romtoddy, varm mælk og honning eller pebermynte-te?

- Mange af disse ting lindrer og dulmer under en forkølelse, men det er min erfaring, at det ikke har nogen speciel effekt i retning af at undgå eller at kunne bekæmpe forkølelse, siger Michael Tvede.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: