Sådan redder du hjernen fra blodprop

KLIK DIG VIDERE OG LÆS DE GODE RÅD - SÅDAN REDDER DU HJERNEN FRA BLODPROP

Med 15.500 tilfælde om året er blodprop i hjernen nu den sygdom, der kræver tredje flest menneskeliv, og som er dyrest for det danske samfund. 2,7 mia. kr. bruges årligt på behandling og omsorg.

En ny international undersøgelse foretaget i 22 lande viser, at der er meget, den enkelte kan gøre for at beskytte sig.

Et for højt blodtryk er ifølge undersøgelsen årsag til mindst 50 pct. af blodpropperne. Langt flere ville således kunne reddes, hvis flere fik styr på trykket.

- Det er uhyre vigtigt at få udbredt budskabet om, at blodtrykket er langt den største årsag til de mange hjerne-blodpropper, som også kan ramme yngre personer. Jeg må virkelig opfordre til, at flere regelmæssigt får målt trykket og handler, hvis det er for højt, siger Hanne Christensen, førende dansk forsker i hjerneblodpropper, overlæge på neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.

- Hvis alle med forhøjet blodtryk i Danmark blev tilstrækkeligt medicinsk behandlet, så blodtrykket kom ned under 140/90 mm Hg, kunne vi teoretisk set blive sparet for op imod 6.000 blodpropper eller blødninger i hjernen om året, siger blodtryksforsker, professor Peter Norsk, Panum Instituttet.

I foreningen HjerneSagen er direktør Lise Beha Erichsen stærkt foruroliget over, at så mange må dø eller leve videre som handicappede, fordi de ikke i tide får styr på blodtrykket.

- Det er hver syvende af os, der rammes - heriblandt flere yngre. Et skræmmende tal. Situationen er så alvorlig, at man burde overveje en slags screenings-ordning. I foreningen arbejder vi på bl.a. at få arbejdspladserne til at tilbyde blodtryks-målinger til alle ansatte. Alle over 40 år bør i hvert fald have det tjekket mindst en gang om året, siger hun.

Motion er afgørende

Udover at påvise den tætte sammenhæng mellem blodtryk og blodpropper i hjernen, dokumenterer den nye internationale undersøgelse, at en række livsstils-faktorer - og især graden af fysisk aktivitet - har indflydelse på, om man rammes af en blodprop.

- Motion har absolut den bedste forebyggende virkning i forhold til blodprop i hjernen. Det er nu veldokumenteret. Det har langt større betydning, at man er fysisk aktiv, end at man er moderat overvægtig, siger overlæge Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital.

Kroppen går til

- Er man fysisk inaktiv, stiger blodtrykket, sukkerstofskiftet forringes, kolsteroltallet stiger, lungefunktionen svækkes, blodkarrene bliver gradvis mindre elastiske osv. Alt sammen ændringer, som på længere sigt er med til at øge risikoen for en blodprop. Rygning er en anden væsentlig risikofaktor.

Stress har også været nævnt som risikofaktor, men det afviser Hanne Christensen:

- Det er aldrig dokumenteret, at stress i sig selv fører til blodpropper. Men er man stresset, vil man måske ryge og drikke mere, ikke have kræfter til at motionere osv., og på den måde kan der alligevel være en årsags-sammenhæng.

Men bl.a. min og andres forskning har vist, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, social baggrund og risiko for blodpropper. Jo kortere uddannelse, jo mere udsat er man for at blive ramt af en blodprop i hjernen.

Det er vigtigt, at man som læge er opmærksom på det problem i forebyggelses-arbejdet, siger Hanne Christensen.

En blodprop i hjernen behandles typisk med såkaldt trombolyse, der - hvis behandlingen gives hurtigt - redder de fleste fra bl.a. et liv i en kørestol. Med en avanceret, lille 'proptrækker' kan læger nu også ofte trække blodproppen ud, før den udretter den helt store skade.

KLIK DIG VIDERE OG LÆS DE GODE RÅD - SÅDAN REDDER DU HJERNEN FRA BLODPROP