Dobbelt så mange kvinder som mænd bliver ramt af sygdommen sclerose. Stigning i alder på førstegangsfødende kan være årsagen.
Lone Dybkjærs nu afdøde datter Lotte Dybkjær kæmpede i årevis med den kronisk sygdom sclerose, som hun fik konstateret for 20 år siden i en alder af blot 21 år. Men Lotte Dybkjær var ikke den eneste.
Er du kvinde og mellem 20 og 40 år, så har du dobbelt så stor sandsynlighed for at blive ramt af den kroniske sygdom sclerose som mænd i samme aldersgruppe. Sygdommen, der går ind og rammer centralnervesystemet, så patienter for eksempel kan få føle- eller synsforstyrrelser, rammer nemlig hovedsageligt kvinder mellem 20 og 40 år, og i gennemsnit er folk 28 år, når de får diagnosen.
Udviklingen bekymrer forskerne.
- Alle autoimmunsygdomme rammer oftere kvinder end mænd. Det, der er uhyggeligt ved sclerose er, at man indenfor de seneste 30 år har set en fordobling af sygdommen hos kvinder, mens den er uændret hos mænd, fortæller Per Solberg Sørensen, der er professor i neurologi og leder af sclerosecentret på Rigshospitalet.
Ifølge professoren er det endnu uklart, hvad årsagen til, at antallet af sclerosetilfælde stiger hos kvinder. Dog mistænker forskere, at det kan have en betydning, at kvinder i gennemsnit er blevet ældre, før de får børn.
- Vi ved, at det at få børn, det beskytter. Det gør det indenfor fem år efter en barnefødsel. Og kvinder får børn senere og senere, og derfor er de beskyttet i mindre og mindre af den tid, hvor sygdommen bryder ud, siger Per Solberg Sørensen.
En anden faktor, der øger risikoen for sclerose er rygning. Og så kan stress og manglende D-vitamin også spille ind.
- Der er ingen tvivl om, at kvinder i dag lever et anderledes stressende liv end for 50 år siden. Mænd er også mere stressede, men det har måske ikke været så stor en forskel for mænd som for kvinder, siger professoren.
Flere end 12.000 danskere lever med sclerose, og er man af de uheldige, der får diagnosen, så kan man dog fortsat få et godt liv. Selv om sygdommen ikke kan helbredes, så giver den moderne medicin gode muligheder for at bremse sygdommens udvikling. Medicinen kan nemlig mindske antallet af de såkaldte 'atakker', dvs. anfald som giver føle-, høre eller synsforstyrrelser.
- Det, du kan forhindre er, at der kommer nye lammelser, og nye synsforstyrrelser. Udsigterne er betydelig bedre, end de var for 20 år siden, fortæller Per Solberg Sørensen og forklarer, at antallet af ' atakker' hænger sammen med, hvor hurtigt sygdom skrider frem. Hvert attak giver et nemlig skader på nerverne, og jo flere skader, des større er chancen for, at skaden bliver permanent.
Derfor har Per Solberg Sørensen følgende gode råd til de 400- 500 personer, der hvert år bliver diagnosticeret med sclerose.
- Man skal tage de behandlinger, man får tilbudt, og man skal prøve at få så normal en tilværelse, som muligt. Og så skal man undgå at gå i panik. Man kan sagtens have en god tilværelse, selv om man bliver ramt af sclerose, siger han.
