Intens fysisk aktivitet i kortere perioder er det, der skal til for at gøre nutidens unge mere sunde.

Det er velkendt, at daglig fysisk aktivitet har tydelige sundhedsfremmende effekter både for unge og ældre.
Men et nyt studie i Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine antyder, at unge også helst bør have nogle minutter hver dag, hvor de virkelig øger tempoet – udover generelt at være meget i bevægelse.

Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Det er dog ikke nødvendigvis så meget, der skal til af det hæsblæsende tempo.

Læs også på Videnskab.dk: En stor bagdel kan være en stor fordel

Resultaterne viser, at et højt aktivitetsniveau i syv minutter, udover anden aktivitet, kan kobles til en nedgang i metaboliske risikofaktorer. Eksempler på sådanne er BMI, mængden af mavefedt, blodtryksniveau og fysisk udholdenhed.

De, der ikke havde registreret tid med højintens aktivitet i løbet af dagen, men kun let eller moderat aktivitet, oplevede ingen reduktion i disse risikofaktorer.

Læs også på Videnskab.dk: Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

»Vores data viser, hvor vigtigt det er at inkludere mål om intens aktivitet i gældende vejledninger om fysisk aktivitet for unge,« siger Jacqueline Hay fra det canadiske Manitoba Institute of Child Health.

Forskerne udførte studiet ved at udstyre 605 børn i alderen 9-17 år med en avanceret skridttæller, som registrerede, med hvor stor intensitet børn bevæger sig rundt i hverdagen.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Træn mindre og bliv bedre
Bacon-tampon helbreder livsfarligt næseblod
Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?