Steen Werner Hansen, du har i Danske Regioner sammen med dit råd ansvar for godkendelse af ny sygehusmedicin. Hvorfor har I afvist at godkende det nye kræftmiddel Zaltrap, der kan forlænge livet for tarmkræftramte - selv om EU og USA har godkendt det samme middel. Er det ikke en meget forhastet og nærmest kynisk beslutning?

- Det nye kræftmiddel Zaltrap giver i gennemsnit patienten en forlænget levetid på 1,4 måned. Når man gør det op efter tre år, er der lidt flere i live af dem, der har fået medicinen end af dem, der ikke har fået den. Når overlevelsen kommer ned under to måneder, er vi simpelthen nødt til at interessere os mere for bivirkningerne. Skal vi acceptere betydelige bivirkninger, når man ikke forlænger livet med mere end det? Sagen er, at ca. 30 pct. af Zaltrap-brugerne siger, at de simpelthen ikke kan holde de alvorlige bivirkninger ud. Det er mundhule-betændelse, træthed, blodtryksforhøjelse. diarré o.a. - problemer, som markant nedsætter livskvaliteten.

Men både tarmkirurgerne og Kræftens Bekæmpelse er utilfredse med jeres afvisning af midlet som standardbehandling på hospitalerne?

- Vi har lyttet til dem, men flertallet i rådet bakker op om beslutningen. Med afgørelsen vil vi godt udfordre tarmkræft-specialisterne. Vi har i rådet efterspurgt, om man kunne blive bedre til at udvælge lige præcis den gruppe patienter, der vurderes at have størst udbytte af den type behandling. Vi synes i rådet, det er problematisk at udsætte alle patienter for det her stof, når det netop har så mange alvorlige bivirkninger. Når man ser nærmere på forsøgene med midlet, ser det ud, som om, at hvis patienten tidligere er blevet behandlet med et andet kræftmiddel, Avastin, så er effekten af Zaltrap endnu dårligere. Det er også noget, vi i rådet har studset over, og som firmaet og lægerne ikke har kunnet give os noget svar på.

Men midlet er jo blevet godkendt af EUs og USAs sundhedsmyndigheder?

Han understreger, at selv om rådet har afvist Zaltrap som standard-behandling, kan den enkelte overlæge ude på hospitalets kræftafdeling godt udskrive medicinen efter en meget grundig diskussion med patienten om helbredsgevinst kontra bivirkninger.

Trods afvisningen som standardbehandling skal medicinen kunne skaffes og bruges i visse tilfælde.