Hvad der begyndte som en sort plet for øjet, fik for fem år siden næsten verden til at gå i stå for Mette Østergaard Sexton. I en alder af kun 32 år og gravid med sit andet barn fik hun diagnosen sklerose.

- Min første tanke var, at min mand lige måtte beslutte sig for, om han ville blive her hos mig. Og så blev jeg bange. Jeg kendte ikke sygdommen. Min mand blev også bange, fortæller Mette Østergaard Sexton, der nu i knap seks år har lært at leve med den kroniske sygdom.

Da Mette Østergaard Sexton fik de første symptomer på sklerose, boede hun sammen med sin mand i London. Parret havde i forvejen en lille datter, og den sorte plet for øjet tolkede den vordende mor og hendes jordemoder i første omgang som en følge af graviditeten.Men den sorte plet gik ikke væk, og Mette Østergaard Sexton gik til en optiker, der sendte hende videre til en læge.

Dér fik hun den triste besked, at hun led af sklerose.

Attakker

Sclerose angriber centralnervesystemet, hvilket blandt andet resulterer i, at patienterne får anfald af kortere eller længere varighed, hvor de får følelses-, syns- og/eller høreforstyrrelser.

Mette Østergaard Sexton oplevede også hurtigt at få anfald.

- De første tre uger efter fødslen havde jeg det rigtig rigtig godt. Men efter tre uger blev jeg lige pludselig lammet fra brystet og ned og kunne ingenting. Jeg blev indlagt på en neurologisk afdeling, og min mand måtte passe børnene, fortæller hun.

Ligesom de fleste andre sklerosepatienter fik Mette Østergaard Sexton dog atter følelsen tilbage i kroppen, og sidenhen er hun sammen med sin mand Andrew og parrets to børn flyttet tilbage til Danmark. Den nu 37-årige kvinde får hver fjerde uge medicin mod sin sklerose, hvilket reducerer antallet af anfald.

- Nu har jeg det fint. Jeg går med stok og kan ikke gå så langt, men vi lever normalt. Jeg kan køre i bil og være hjemme med børnene, fortæller Mette Østergaard Sexton, der har fået tildelt førtidspension grundet sin sygdom.

Frygter fremtiden

Men selv om det går godt - ikke mindst takket være Mette Østergaard Sextons forældre og søster, der tit hjælper til - så kan Mette Østergaard Sexton ikke lade være med at spekulere over fremtiden. Og på, hvordan sygdommen vil udvikle sig.

- Jeg tænker da over det nogle gange. Når man får sådan en sygdom, så ved man, at den kan påvirke andre dele af kroppen. Jeg kan da godt være mor i en kørestol, men jeg ville da være ked af at miste mit syn.