Kommer til at koste endnu flere liv

Professor: Svineinfluenza vender frygteligt tilbage

FLU/RELENZA - influenza vender tilbage

Danmark bliver inden for en overskuelig fremtid ramt af en influenzapandemi, der har større kraft end den, der i 2009 kostede 32 mennesker livet. Arkivfoto. (Foto: VALENTIN FLAURAUD) Se stort billede

I løbet af få år vil influenzapandemien fra 2009 ramme Danmark med endnu større styrke, lyder det fra en dansk professor.

Det kommer til at betyde et højere dødstal, end da svineinfluenzaen, også kendt som Influenza A og H1N1, hærgede Danmark og kostede 32 mennesker livet, skriver Videnskab.dk. Influenza er nemlig en rigtig overlevelsesdygtig virus, der hvert år udvikler sig på en helt ny måde. Det er blandt andet derfor, at en influenzavaccination kun holder et år.

Og når resterne af svineinfluenzaen vender tilbage, hvilket der gættes på at den gør inden for få år, så kommer den til at ramme den ældre generation af borgerne særligt hårdt.

- I 2009 var den ældre del af befolkningen beskyttet fra H1N1 på grund af immunitet. Men nu ser vi tegn på, at den nye 2009-influenzatype også kommer til at ramme de ældre, og det kommer til at påvirke dødeligheden markant i forhold til sidst, siger Jens Lundgren fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi til Videnskab.dk.

Sundhedsmyndighederne havde spået på, at den verdensomspændende influenzapandemi i 2009 ville koste 3.000 mennesker livet. Det endte som bekendt med et langt lavere antal med 32 døde. Men helt præcist hvornår Danmark igen skal i forsvarsposition imod en farlig influenza er svært at sige.

- Om den kommer om et, to eller fem år, ved vi ikke. Men den kommer, siger Jens Lundgren.

Netop nu er verdens førende forskere i gang med konferencer over hele verden. Her er dette års influenzavaccine på dagsordnen, skriver Videnskab.dk.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: