I 13 år levede 57-årige Jette Runager med en irriteret tyktarm, der ikke bare var en irriterende sygdom, men en decideret plageånd, der med årene tog fuldstændig kontrol over hendes dagligdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det begyndte med lidt dårlig mave indimellem. Men de sidste fire år tog sygdommen for alvor fat, og Jette Runager døjede nu med så store maveproblemer, at hun måtte rende på toilettet op til syv gange om dagen med meget vandig afføring.

LÆS OGSÅ
  • Få styr på maven


Læs mere nedenunder

Måtte blive hjemme
- Nogle dage holdt jeg helt op med at spise for at få det til stoppe. Jeg orkede ikke at rende på toilettet hele tiden. Men bare det at drikke vand satte det i gang,« fortæller Jette Runager.

Hun var pinligt berørt over den sygdom, der indimellem var så slem, at hun måtte blive hjemme og melde afbud til invitationer eller tage hjem midt i det hele.

- Det var frygteligt. Var jeg ude et offentligt sted, skulle jeg altid orientere mig om, hvor toiletterne var, fortæller Jette Runager.

Sygdommen gjorde hende samtidig deprimeret og stresset. Stress gør imidlertid sygdommen værre, og det blev derfor en ond spiral, som hverken en omlægning af kosten eller mere motion kunne bryde.

De sidste tre måneder er Jette Runager dog efterhånden kommet tilbage til en normal hverdag. Hun mener, forandringen er et resultat af, at hun er begyndt at tage et dagligt kosttilskud af mælkesyrebakterier, der medvirker til en velfungerende mave.

- Jeg har i dag mere fast afføring, skal ikke konstant rende på toilettet og har derfor taget et par kilo på, siger hun.

Ifølge læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer er irritabel tyktarm en almindelig velfærdssygdom, som især rammer os i den vestlige verden. Blandt de faktorer, der menes at spille en rolle, er stress og forkerte kostvaner.

- Men vi kan ikke pege på en enkelt faktor. Derfor er mulighederne for en effektiv behandling langtfra optimale, siger Jerk Langer.