Af: Casper Pilgaard, redaktionsassistent Netdoktor.dk
Næsen drypper, halsen er øm og langsomt begynder måske også hovedpinen og kulderystelserne at melde sig. Endnu engang har vintervejret gjort kål på dig, og en luftvejsinfektion har meldt sin ankomst. Luftvejsinfektioner dækker over alt fra forkølelse og betændelse i hals, lunger, bihuler og mellemøre til bronkitis. Ofte betyder det mindst et par dage eller tre under dynen, og så kan det være fristende at smutte forbi lægen og bede om en antibiotikakur til at fremskynde processen. Men det er ikke altid en god idé.
Læs mere: Sådan smitter influenza
Spiser man meget antibiotika, kan man risikere, at det til sidst ikke virker - man bliver resistent. Og der er god grund til at være varsom med forbruget, for ikke nok med, at WHO kalder antibiotikaresistens en af de største globale trusler mod folkesundheden; i mange tilfælde hjælper antibiotika ikke det fjerneste mod sygdommen. Alligevel er danskernes forbrug af antibiotika er steget med cirka en tredjedel i de sidste 10 år, mens antallet af resistente bakterier samtidig er fordoblet.
Se mere: Hvornår virker antibiotika (ikke)?
Ofte virker penicillin ikke
Langt de fleste recepter på antibiotika udstedes af praktiserende læger, og omkring to tredjedele af recepterne gives til folk med luftvejsinfektioner. Ofte føler læger sig presset til at udstede medicin, når utålmodige, skrantende personer kommer til dem efter flere dage på langs og forlanger en recept.
Men problemet er, at de fleste infektioner i luftvejene skyldes virus, og så har antibiotika i form af eksempelvis penicillin alligevel ingen virkning. Penicillin virker nemlig kun på sygdomme, der skyldes bakterier, og selv hvis du har landet dig en bakterieinfektion, kan du i de fleste tilfælde springe over penicillinkuren. Oftest går den slags sygdomme nemlig over efter 3-4 dage, og først derefter vil det være nødvendigt at ty til medicinsk behandling for at komme til hægterne igen.
Læs også: 10 råd til at forebygge influenza
Vask hænder og undgå smitte
I stedet for at slæbe sig til lægen, når skaden er sket, kan mange danskere blive bedre til at forebygge imod vintersygdommene. Her kan du nemlig gøre rigtig meget.
Et stærkt immunforsvar skal man ikke kimse af, for det påvirker ikke blot risikoen for at blive smittet, men også hvor slem en omgang, du har i vente, hvis uheldet er ude. Motion, søvn og en god døgnrytme, måske tilmed regelmæssige meditation kan derfor spille en stor rolle for dit velvære. Hold også øje med kosten, for mange danskere mangler d-vitaminer i vintermånederne, og de er sammen med protein vigtige for dit immunforsvar. Holder du kroppen i balance, øger du dine chancer for at komme godt igennem vinteren.
Selv om der er stor forskel på virus- og bakterieinfektioner, så spredes de på stort set samme måde, nemlig gennem kontakt med en, der er smittet. Vask derfor hænder ofte, og suppler eventuelt med en håndsprit, når du er på farten og ikke kan få vasket hænderne.
Se mere: Hvad er forskellen på bakterier og virus?
Bliver du alligevel smittet, er det vigtigt, at du sygemelder dig, også selvom det blot er en snottet næse. Rigtig mange danskere tropper bravt op på arbejde halvsyge, men de gør deres kollegaer en bjørnetjeneste, for arbejde og skole er en stor kilde til smitte.
Læs mere
Sundhedsstyrelsen, www.antibiotikaellerej.dk og Sundhed.dk
