I løbet af 30 minutter er læger og sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital klar til at modtage patienter, som man frygter er ramt af ebola eller andre livstruende, smitsomme sygdomme.
Lave rødstensbygninger, omgivet af parkeringspladser, sender ingen signaler om, at det her er landets dyreste kvadratmeter. Men infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital rummer udstyr for millioner.
Udover Hvidovre er det kun i Skejby, at hospitalspersonalet kan modtage patienter, som man mistænker for at have ebola, sars eller andre livstruende, smitsomme sygdomme.
Se grafikken: Sådan smitter ebola - her er symptomerne
»Her er knappen, som man trykker på, hvis vi får et varsel om, at en patient er på vej. I løbet af 30 minutter skal vi være klar. Det er vi også,« lyder det med overbevisning i stemmen fra professor på afdelingen, Lars Østergaard, som står på en hospitalsgang, der ligner de fleste, borset fra knappen på væggen og de kraftige døre.
Han har selv været med til at udforme og indrette den særlige afdeling. Hvis der kommer en patient ind, som man frygter er smittet med ebola, handler det om at isolere patienten 100 procent.
»Ebola er en forfærdelig sygdom. Den smitter gennem luftveje men også ved fysisk berøring. Det giver ekstra udfordringer for os. Vi har et ventilationsanlæg, som fylder et stort kælderrum. Det sætter vi i gang. Teknikere skal ofte skifte filtrene, iført sikkerhedsudstyr for at undgå smittefare. Det berører mange mennesker, hvis vi får en patient ind med en frygtet sygdom,« lyder det fra professoren, som sammenligner afdelingen med en supertanker, som sættes i bevægelse.
»Det er ligesom en rockkoncert: Når Thomas Helmig spiller, er der en masse mennesker i sving. Her er der mange andre mennesker end det nærmeste personale, som bliver berørt.«
Udover ventilation skaber man også undertryk i den lukkede afdeling, hvis man har fået en alarm. På den måde undgår man, at sygdommen spreder sig gennem luften. Det er derfor, dørene i afdelingen er ekstra kraftige, så de kan modstå et vedvarende undertryk.
Et ebola-udbrud stiller også særlige krav til patientens affaldsstoffer.
»Da vi havde et tilfælde af fugleinfluenza her, var problematikken ikke i samme omfang, som et eventuelt ebola-udbrud vil have. Fugleinfluenza smitter ikke via berøring og stiller ikke krav til særlig kloakering. Men det træder i kraft, hvis det handler om ebola. Så renser vi spildevandet her, inden det sendes ud i kloakken. Det er et stort arbejde,« siger Lars Østergaard.
Det personale, der kommer i tæt kontakt med en person, som kan være smittet, skal bære gule dragter, der minder om rumdragter. De gule dragter kan kun bruges én gang. Men afdelingen har et par stykker liggende, som personalet kan bruge til træning. For billedets skyld hopper professoren gerne i en af dragterne.
»Det tager lidt tid. De er besværlige at komme i. Men når man først har dragten på, er man 100 procent sikker på ikke at blive smittet.«
Selvom den frygtede ebola-sygdom ser ud til at sprede sig i Guinea i øjeblikket, mener Lars Østergaard ikke, at der er stor risiko for at rejse til Afrika.
»Der er en risiko ved alle rejser. Når du sætter dig op i en flyver, kan du dratte ned. Det er usandsynligt, men risikoen er der. Vi kan ikke sætte vores liv på stand-by, selvom der er epidemi i et bestemt område,« lyder det fra professoren, som ikke forventer, at der bliver brug for at trykke på knappen til »supertankeren« på sygehuset i den nærmeste fremtid.