Omstridt kræftkur redder dødsyge patienter

Tysk behandlingsform er kommet til Herlev Sygehus. 42 alvorligt syge kræftpatienter har oplevet opsigtsvækkende resultater ved kemoterapien.

Et stort antal alvorligt syge kræftpatienter har fået forlænget deres liv med op til flere år efter at være kommet med i et forsøg med en omstridt kræftkur, der efter ophedede diskussioner blev taget i brug herhjemme i 2005, skriver Berlingske Tidende

Det viser de første, foreløbige erfaringer med 42 livstruede patienter, der er blevet behandlet på Herlev Hospital for kræft i tyk- og endetarm med såkaldt regional kemoterapi, hvor medicinen i høj koncentration sprøjtes direkte ind i det organ, leveren, som kræften har spredt sig til.

Erfaringerne er så gode, at behandlingsmetoden nu står på tærsklen til at blive udbredt til en langt større gruppe af kræftpatienter.

I gennemsnit har patienterne, der under normale omstændigheder højst ville leve et-to år efter at have fået konstateret sygdommen, levet i tre et halvt år, og 40 pct. af patienterne er stadig i live, fire år efter behandlingen blev indledt.

I gennemsnit er der gået 19 måneder, før patienterne har fået tilbagefald af kræft enten i leveren eller udenfor og påny har skullet gennem en kemokur. Dermed har mange haft lange perioder uden behandling. Normalt ville denne gruppe af patienter konstant være i kemobehandling.

- Bivirkningerne er relativt få, så det har givet en betydelig forbedring af deres livskvalitet. Mange er f.eks. taget ud og rejse, siger ledende overlæge Benny Vittrup fra kræftafdelingen på Herlev Hospital.

Tidligere to et større antal danske kræftpatienter til bl.a. den kendte tyske kræftlæge dr. Müller i Hammelburg for at få behandlingen. Flere måtte optage lån i deres hus for at finansiere omkostningerne ved behandlingen, som kunne løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

Ifølge danske kræftlæger savnede behandlingen imidlertid dengang videnskabelig dokumentation og blev også ydet til patienter med kræftsygdomme, hvor chancen for succes var nærmest ikke-eksisterende.

Siden er der kommet ny, mere effektiv medicin, og sammen med de senere års øgede tilførsel af ressourcer til kræftområdet herhjemme har det betydet, at der er sat gang i flere initiativer med henblik på mere eksperimentel kræftbehandling.

De gode resultater fra Herlev Hospital fører nu til, at regional kemoterapi snart også vil blive et tilbud på Odense Universitetshospital, og at der dermed tages skridt til at indlemme det i det almindelige behandlingstilbud frem for blot at være et tilbud til få patienter som led i et forsøg.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: