Patienter med den frygtede lungesygdom KOL kan mindske antallet af lungebetændelser, som kan koste dem livet.

Det viser et nyt studiet af en række medikamenter, der fornyelig er blevet offentliggjort i The British Medical Journal, om den frygtede lungesygdom KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), som også kendes som sygdommen 'rygerlunger'.

I studiet har man ud fra undersøgelser af næsten 5.500 KOL-patienter over en 11-årig periode fundet ud af, at KOL-patienter , som behandles med binyrebark-hormonet budesonid og stoffet formoterol - som udvider bronkierne - får færre lungebetændelser end ved behandling med Flixotide kombineret med Salmeterol.

Undersøgelsen er lavet af forskere ved Universitetet i Uppsala, Karolinska Institutet i Stockholm og medicalfirmaet AstraZeneca, som ønsker at fremhæve fordelen ved deres produkt over for produkter, hvor patienter behandles med Fluticason og Salmeterol.

Overlæge Thomas Ringbæk fra Hjerte-lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital har set undersøgelsen og kalder resultaterne for interessante.

Undersøgelsen støtter andre undersøgelser, at KOL-patienter med Budesonid Formoterol oplever lavere risiko for lungebetændelse, færre indlæggelser grundet lungebetændelse, og har lavere risiko for dødsfald på grund af lungebetændelse, end de patienter, der behandles med stofferne Fluticason og Salmeterol.

- Undersøgelsen støtter teorien om, at kun halvt så mange får lungebetændelse med AstraZeneca´s produkt. Det er ikke et kæmpe tal, for forskellen er på cirka 7 procent over for 3,5 procent, så ud af 100 patienter vil tre patienter undgå en lungebetændelse, siger han.

Thomas Ringbæk understreger dog, at lungebetændelse er alvorligt for KOL-patienter

- Man kan godt forvente, at enkelte af disse lungebetændelser er dødelige, sige han.

Han vurderer samtidig, at undersøgelsen vil bidrage til, at lungelæger bliver mere forsigtige med at give høje doser af inhaleret binyrebarkhormon, at hvis patienten samtidig får mange lungebetændelser.  Undersøgelser tyder på, at det er dosis af binyrebark-delen og ikke selve produktet, som er årsag til forskellen i risiko for lungebetændelse.

- Formentlig vil Flixotide i lavere dosis give samme resultater som Budesonide, og der vil helt sikkert komme undersøgelser, som vil belyse dette, siger Thomas Ringbæk.

Tæt inde på livet

En af dem, som synes undersøgelsen lyder interessant, er 85-årige Ella Dinesen, som fik konstateret KOL for syv år siden. Hun lever i dag med sygdommen på plejehjemmet Lærkebo i Husum. Hun har ligesom mange andre oplevet at gåturene er blevet færre, fordi hun som KOL-patient mangler luft til turene. Men at lungebetændelse kan være alvorligt ved Ella Dinesen udmærket. Det oplevede hun blandt gennem sin nu afdøde mand.
- Min mand, som også havde KOL, led utrolig meget af lungebetændelse. Men jeg har altid fulgt meget med i, hvad der blev skrevet om KOL - især fordi lungebetændelser jo er noget ubehageligt noget for en i min situation, fortæller hun.