En dansk forsker er ved at finde arvelige årsager til, at et stigende antal mennesker får for meget fedt i leveren.
Kun alkoholikere får fedtlever, tænker du måske, men du kan godt tro om: I de seneste årtier har flere og flere mennesker fået alvorlige problemer med leveren, selvom de ikke drikker for meget.
Så grelt står det til, at en tredjedel af alle amerikanere har for meget fedt i det vigtige organ. Ja, du læste rigtigt: hver tredje.
Leveren risikerer at blive sovset ind i for meget fedt, hvis man er svært overvægtig og inaktiv. Undersøgelser tyder endvidere på, at man også arver sin tendens til at udvikle fedtlever, skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om den ubehagelige sygdom.
En dansk forsker leder i øjeblikket efter de genetiske faktorer, der øger risikoen for den uhyggelige sygdom.
- I løbet af de seneste årtier er fedtlever, udløst af andre faktorer end alkohol, blevet ekstremt almindeligt i den vestlige verden. Gener bestemmer sandsynligvis 25-50 procent af en persons risiko for at blive ramt. Vi undersøger, om nogle forskelle i DNA'et er mere almindelige hos personer med fedtlever end hos andre, siger læge og forsker Stefan Stender.
Læs også på Videnskab.dk: Drengebryster er stadig et mysterium.
Genanalyserne laver Stefan Stender i USA, hvor han og kolleger undersøger mange millioner gener fra 130.000 danskere og amerikanere, der har deltaget i store befolkningsundersøgelser. Med en særlig chip måler forskerne i alt 250.000 forskellige steder i hver enkelt deltagers arvemasse. Målet er at finde variationer i DNA'et, der er fremtrædende hos folk med fedtlever.
Metoden, som kaldes Genome-Wide Association Studies (GWA), har i de seneste år revolutioneret lægevidenskaben: Med den mikroskopiske chip har forskere allerede fundet frem til gener, der er involveret i alverdens sygdomme lige fra allergi til skizofreni.
Læs også på Videnskab.dk: Så mange kalorier forbrænder du ved sex.
- Hver studiedeltagers DNA tilsættes chippen, som kan måle 250.000 forskellige steder i arvemassen, hvor det er almindeligt, at der er forskelle fra person til person, forklarer Stefan Stender.
- Den forskergruppe, jeg arbejder hos, er blandt verdens førende inden for fedtlever-forskning. De har med en meget præcis metode målt leverfedt på 3.000 personer fra Dallas. De 3.000 målinger bruger de til at opdage sammenhænge mellem gener, livsstil og fedtlever, fortsætter han.
Læs også på Videnskab.dk: Usunde danskere har mindre og dårligere sex.
Når man spiser mere fedt, end man kan nå at forbrænde eller lagre andre steder i kroppen, ophober leveren fedtet.
I de tidlige stadier er der ikke symptomer på fedtlever, og leveren kan selv skille sig af med fedtet, hvis man stopper med at spise for meget af det. Men hvis man har fedtlever i længere tid, kan man udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for, at man får skrumpelever og leverkræft.
Så kan det blive nødvendigt at få en levertransplantation.
I USA forudser man, at fedtlever vil blive den hyppigste årsag til levertransplantation inden for de næste 10 år.
Læs også på Videnskab.dk: Skål! Derfor kan du intet huske dagen derpå
Selvom Stefan Stender og kollegerne finder genetiske faktorer, der kan øge risikoen for, at man ophober for meget fedt i leveren, er det langt fra sikkert, at man får fedtlever, selvom man er bærer af de genvariationer, der er involveret, understreger Stefan Stender dog.
- Den samlede risiko afhænger af samspillet mellem gener, livsstil og miljø. Man kan reducere sin risiko for fedtlever markant ved at undgå at blive overvægtig. Det er sandsynligt, at regelmæssig motion også kan modvirke, at man får for meget leverfedt, siger han.
Stefan Stender håber, at resultaterne af undersøgelsen på sigt vil kunne bruges til at udvikle medicin målrettet de gener, der øger risikoen for at få fedtlever.