286.534 danskere levede i 2010 med diagnosen sukkersyge. Nu stiger tallet. Årsagen er en helt ny metode, der afslører den farlige og skjulte sukkersyge langt tidligere

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Ole Andersen forventer, at man i de kommende år vil kunne se et tydeligt hop i diabetes-statistikkerne, og at antallet af sukkersyge danskere derefter vil finde et stabilt leje på et lidt højere niveau end i dag.

På Steno Diabetes Center lyder overlæge Peter Rossings vurdering:

- Vi ved, at næsten halvdelen af dem, der har type 2-diabetes, endnu ikke ved det. Nu finder vi formentlig frem til flere af dem, siger han. Årsagen er en ny diagnosticeringsmetode, der i højere grad sætter lægerne i stand til at finde diabetikere i tide.

Ny blodprøve

- Alt for mange diabetikere opdages først, når de får følgesygdommene. Vi håber, at den nye metode kan finde patienterne tidligere, siger Ole Andersen om den ny blodprøve, som WHO har anbefalet både danske og udenlandske læger at bruge.

Blodprøven, kaldet HbA1c, er godt nyt, mener Peter Rossing, for prøven er mere præcis og bedre til tidligt at udpege de patienter, der vil udvikle følgesygdomme på grund af deres sukkersyge.

- Vi får nu en test, som bedre finder frem til de patienter, der har størst risiko for at blive alvorligt syge, siger han.

Forskel i test

Ironisk nok, er det ikke de samme patienter, som den gamle test og den nye test udpeger som sukkersygepatienter.

Undersøgelser afslører, at hvis man udsatte en gruppe danskere for de to typer af blodprøver, ville der kun være et overlap på 43 pct.. af patienterne, som havde sukkersyge efter begge prøver. I Indien har man fundet et overlap på hele 78 pct. af patienterne, mens en australsk måling afslører, at kun 17 pct. blev diagnosticeret med sukkersyge efter begge metoder.

Overlæge Peter Rossing mener bl.a., at forskel i race kan forklare det svingende overlap mellem metoderne. Men det er ikke altid de samme patienter, der får diagnosen sukkersyge efter de to blodprøver. Han mener dog ikke, at uoverensstemmelsen giver grund til bekymring blandt diabetikere.

Slår ud i begge metoder

- Svær diabetes slår ud efter begge metoder. Men blandt de patienter, der ligger i gråzonen, vil der være nogle, der har diabetes efter den ene metode, men ikke efter den anden. Får du insulin, har du så tydelig diabetes, at du vil have det efter begge metoder. De patienter, der bliver tvivl om, vil formentligt kun være i behandling med kost og motion, siger han.

Han vil ikke anbefale danskere, der har fået stillet diagnosen diabetes efter den gamle testmetode, at få taget en ny blodprøve.

- Man skal ikke som borger føle sig fejlbehandlet og utryg. Har man diabetes efter den gamle metode, går sygdommen ikke væk, fordi der nu bruges en ny metode. Alle, der havde diabetes efter den gamle metode, har risiko for komplikationer. Der vil være en gråzone, men de, der ligger der, vil stadig have gavn af livsstilsændringer som at gå ned i vægt, tabe sig eller begynde at motionere, siger han.

Rammer bedre

På trods af udsvingene hilser Malene Bagger, der er chef for forskning og viden i Diabetesforeningen, den nye test velkommen.

- Det er en bedre måle­metode, der rammer tættere på sandheden. Sandsynligvis vil der ikke være nogen, der har fået medicin, som de ikke skulle have haft. Og der er heller ikke nogen diabetikere, der bliver frikendt med den nye metode, siger hun.

Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.