Det viser en ny stor international undersøgelse med dansk deltagelse, som i sidste uge blev præsenteret på kræftkonferencen ASCO i USA.

Der er tale om en kombinationsbehandling T-DM1 med antistoffet Herceptins og kemoterapiens virkningsmekanismer samlet i ét kræftlægemiddel. Fordelen er, at antistoffet kan transportere kemoterapien helt frem til og ind i kræftcellen, hvor stoffet kan virke uden at ramme resten af kroppen. På den måde opnår HER2-positive brystkræftpatienter, hvor antistofbehandling med Herceptin ikke længere virker, en større effekt og færre bivirkninger.

Det er ikke nyt, at man forsøger at sende kemoterapien direkte ind kræftcellen, men det er nyt, at det virker, forklarer overlæge Michael Andersson fra onkologisk afdeling på Rigshospitalet. Han er koordinator for den danske del af det fase III forsøg, som netop er blevet fremlagt på de amerikanske kræftlægers kongres. Han er meget positiv og mener, at T-DM1 kan blive et relevant behandlingstilbud for danske brystkræftpatienter i denne gruppe

- Det er meget lovende resultater, som kan vise sig at bane vej for, at T-DM1 kan blive et relevant behandlingstilbud til danske patienter med HER2 positiv brystkræft, siger han.

Undersøgelsen har haft deltagelse af i alt 991 kvinder med udbredt HER2-positiv brystkræft, som har haft et nyt tilbagefald efter den første standardbehandling med Herceptin og kemoterapi hver for sig. Kvinderne blev delt i to tilfældige grupper, hvor den ene gruppe blev behandlet med T–DM1, mens kvinderne i sammenligningsgruppen fik en velafprøvet standardbehandling, som kombinerer det målrettede lægemiddel Tyverb med kemoterapien Xeloda.

Resultatet var, at kvinderne, der fik T-DM1, i gennemsnit levede 9,6 måneder uden ny sygdomsforværring mod 6,4 måneder i sammenligningsgruppen. Den samlede overlevelse var også markant længere i forsøgsgruppen end i sammenligningsgruppen, men her er det for tidligt at gøre resultaterne endeligt op. Dem der fik T-DM1 oplevede desuden færre bivirkninger og en bedre lindring af kræftsygdommens symptomer.

Overlæge Michael Andersson er spændt på de næste forsøg, der skal vise, om T-DM1 også kan bruges tidligere i forløbet og dermed være forebyggende.

Michael Andersson mener også, at det er oplagt at få undersøgt, om T-DM1 også kan gøre den behandling, vi giver efter operation mere effektiv. Her er det primære formål at forebygge tilbagefald.

- Hvis T-DM1 kan reducere risikoen for tilbagefald yderligere, taler vi ikke længere om livsforlængende, men om en egentlig helbredende effekt, siger han.

Kræftmidlet T-DM1 har netop været gennem de sidste og afgørende fase-III forsøg og er nu klar til godkendelse hos de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA. Midlet forventes på markedet i 2013.