Patienterne skal have at vide, hvis lægerne vurderer, at de er så syge, at det ikke vil komme på tale at genoplive dem i tilfælde af et hjertestop.
Det er den klare besked fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der i to konkrete sager nu kritiserer læger for ikke at have informeret alvorligt syge patienter om, at de ikke ville blive forsøgt genoplivet, hvis de blev ramt af hjerte- eller respirationsstop.
Fagligt vurderes deres beslutninger at have været korrekte. Det var ifølge nævnet heller ikke nødvendigt at få patientens samtykke, men patienten skulle have haft besked om beslutningen, og derfor er det kritisabelt, at det ikke skete.
De to principielle afgørelser kommer, efter at læger for et års tid siden i medierne blev voldsomt kritiseret for at benytte ’hemmelige koder’ i nogle patienters journaler med instrukser om, at de ikke skulle genoplives og overføres til intensivafdelingen - uden at orientere patient eller pårørende om beslutningen.
Pligt til at informere
Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen indskærpet over for lægerne, at de har pligt til at informere og medinddrage patient eller pårørende, og i Danske Patienter er formand Lars Engberg tilfreds med, at Disciplinærnævnet nu har fastslået, at det udløser kritik, hvis det ikke sker.
- Selvfølgelig kan man synes, det vil være synd for patienten at få det at vide. Men man skylder også patienten at få lov til at forberede sig på, at det kan gå galt, f.eks. ved at skrive testamente. Det er også vigtigt at kunne indstille sig mentalt på, at der kan ske noget, siger han.
Undersøgelser har vist, at det ikke alle steder og i alle tilfælde har været fast praksis at informere patienten, hvis lægen vurderer, at patienten er bedst tjent med ikke at blive genoplivet efter et hjertestop.
Beslutningen kan i journalen være blevet videreformidlet til senere vagthold med forkortelser som ’Minus 222’, hvor 222 er det telefonnummer, som skal trykkes ved alarmering for hjertetstop, og ’Minus ITA’, som står for Intensiv Afdeling.
Informationstyranni
Nogle læger har bl.a. advaret om ’informationstyranni’, og om at det kunne virke unødigt brutalt, hvis man i alle tilfælde skal informere døende patienter om alt. Nogle vil det ikke gavne, men snarere forværre en i forvejen skræmmende oplevelse, var vurderingen.
I Lægeforeningen mener formand Mads Koch Hansen, det er vigtigt at inddrage og orientere patienterne ’i videst muligt omfang’, og at der bør være åbenhed om beslutningerne.
- Jeg har forståelse for, at det er svært at tale om døden, både for lægen og patienten. Men det skal ikke afholde os fra, at vi er nødt til det i nogle situationer, siger Mads Koch Hansen.
