Børn, som har høj risiko for at udvikle livstruende allergi mod nødder, kan beskyttes mod sygdommen, hvis de spiser nødderne som babyer.

Det viser ny forskning fra England, skriver Sky News.

Flere og flere får allergi over for nødder, og netop den allergi er mere farlig end mange andre fødevareallergier.

Ifølge Sky News er næsten et ud af 50 børn allergisk over for nødder.

Det er forskere på King's College i London, der har lavet en undersøgelse med 640 børn, som man mente var i højrisikogruppen for at udvikle allergi overfor nødder.

Læs også:

Resultaterne er samlet i The Learning Early About Peanut Allergy-studiet under ledelse af professor Gideon Lack of King's College London.

Halvdelen af børnene spiste mad, som indeholdt nødder mindst tre gange om ugen, indtil de blev fem år, mens den resterende halvde helt undgik nødderne.

Studiet viste, at kun godt tre procent af de børn, som havde spist nødder, fik allergiske reationer, mens 17 procent af kontrolgruppen udviklede sygdommen.

Professoren siger, at forskningsresultaterne er vigtig viden i den vejledning sundhedsmyndighederne giver forældrene.

Han advarer dog om, at forældre ikke bør give helt små børn nødder uden at have talt med deres læge først.

I Danmark advarer myndighederne forældre mod at give nødder og peanuts til små børn på grund af faren for, at barnet får dem galt i halsen og bliver kvalt.