Britiske forskere er som de første klar til at udføre fuldt kontrollerede forsøg med stamceller direkte i den menneskelige hjerne.
Det er et videnskabeligt gennembrud, og det åbner vide perspektiver for, at et menneskes hjerne en dag – med videnskabens og stamcellers hjælp – måske bliver i stand til at 'reparere' sig selv og genfinde funktioner, som man ellers troede var forsvundet for altid.
Drømmene og perspektiverne for forskningen i og brugen af stamceller er enorme og nærmest helt science fiction-agtige:
Mennesker, som i dag er lamme, kommer - måske - til at kunne bevæge benene igen og klare sig med krykker, hvor de hidtil har været bundet til en kørestol.
Folk med Parkinsons syge holder måske op med at ryste og bliver helbredt.
Et beskadiget hjerte efter en blodprop kommer måske igen til at hamre upåklageligt.
Og sukkersygepatienter kommer måske til at leve et helt normalt liv.
Hidtil har rotter og mus lagt krop til forsøg med stamceller, men nu har et forskerhold ved Southern General Hospital i Glasgow fået grønt lys af sundhedsmyndighederne til at gå i gang med forsøg på 12 patienter, som alle har fysiske lammelser efter at være blevet ramt af et slagtilfælde.
Mere herunder
Stamceller i hjernen
Forsøgspersonerne vil få implanteret stamceller i den afgrænsede, beskadigede del af deres hjerne, og håbet er, at cellerne så vil 'hjælpe' hjernen med igen at kunne fungere, så hele eller dele af førligheden kommer tilbage hos patienten. Stamcellerne, der er dyrket i et laboratorium, kommer oprindelig fra hjernen fra et aborteret menneskefoster.
- På sigt er der meget store perspektiver i det, og for mig er der to afgørende gennembrud i det her: Forsøgene vil være klinisk gennemarbejdede og fuldt kontrolleret og dokumenteret, og samtidig er det også et bioteknologisk gennembrud, siger Moustapha Kassem, professor og leder af stamcellegruppen ved Odense Universitetshospital.
I Kina og Indien har der tidligere været lavet forsøg med stamceller på mennesker, men uden samme kontrol, sikkerhed og strikse krav til dokumentation.
Bedre sikkerhed
Så briternes forsøg, som går i gang om ganske få måneder, vil være under helt anderledes vilkår og etiske standarder, end det er foregået i Asien.
Det bliver det første af sin art i den vestlige verden.
Professor Moustapha Kassem mener, at der sagtens kan gå otte-ti år, inden man rigtigt kan se brugbare resultater af den forskning, der allerede har været i gang gennem en årrække. Men altså nu med det nye, store 'syvmile-skridt', at det er mennesker og ikke kun dyr, der lægger krop til de kliniske forsøg.
Et puslespil
- Fase 1, som man går i gang med nu, er at finde ud af, om der er bivirkninger ved behandlingen. Alene det kan godt vare to-tre år. Går alt vel, kommer så fase 2, hvor man skal finde ud af, om behandlingen også hjælper eller hjælper tilstrækkeligt.
Derefter kommer så fase 3, hvor der skal laves storskala-forsøg med flere hundrede patienter. Og viser det sig også at gå godt, er det først, at det rigtigt kan udbredes, siger Moustapha Kassem.
På lang sigt er det hans og andre stamcelleforskeres store håb, at man med tiden får universelle stamceller, som kan bruges på alle mennesker.
Hidtil har der i forsøg kun været anvendt patienters egne stamceller, som det tager mange måneder i laboratorier at »klargøre« til brug.
- Jeg er vant til, at forskning er en langsom proces. Det er som et puslespil - hver gang man kan lægge en ny brik det rigtige sted, ser man lidt mere af en færdig mosaik, siger Odense-professoren.
