Ny forskning viser, at din hjerne afgør, om du får kroniske smerter. Læs alt om kroniske smerter og hvordan du tackler dem her.

Nogle mennesker kan komme sig fuldstændig over ekstrem smerte, mens andre, der udsættes for en mindre smerte, får kroniske smerter.

Endnu har forskerne ikke kunnet forklare hvorfor, men ny forskning viser, at følelser i høj grad er afgørende for, hvordan vi mærker smerte.

Kroniske smerter handler nemlig om, hvordan hjernen følelsesmæssigt reagerer på smerten. Det viser resultaterne, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift ’Nature Neuroscience’.

Hver femte voksne dansker lider af kroniske smerter, der har varet længere end seks måneder. Mange smertepatienter aner ikke, hvorfor de bliver ved med at føle smerter.

- For første gang kan vi forklare, hvorfor mennesker, der udsættes for den samme form for smerte, i nogle tilfælde kommer sig uden mén, mens andre udvikler kroniske smerter, siger neurolog og professor Vania Apkarian fra Northwestern University, Chicago, der står bag undersøgelsen.

Ondt i ryggen for første gang

Han har sammen med et hold forskere fulgt 40 personer i et år, som alle oplevede for første gang i deres liv at have ondt i ryggen. Fire gange under forsøget fik de scannet hjernen. Altafgørende for patienternes smerteopfattelse var, hvor tydelig forbindelsen mellem hjernens frontallapper og hjernens kerne accumbens var. Frontallapperne styrer selvopfattelsen, mens accumbens styrer forventningen om det, der vil komme.

Jo bedre forbindelse patienterne havde mellem de to centre, des større var risikoen for at udvikle kroniske smerter.

I 85 pct. af tilfældene kunne man udpege hvem, der ville få kroniske smerter. Smerteforsker fra Aalborg Universitet Lars Arendt-Nielsen har netop diskuteret undersøgelsen med den amerikanske professor. Han ser potentiale i den fremtidige behandling. 

  

Realistiske mål i hverdagen

- Da al moderne smertebehandling involverer psykologisk behandling som en naturlig del, er det også hjernens måde at agere på, der skal under kontrol. F.eks. skal smertepatienter lære at leve med smerterne og sætte realistiske mål med hverdagen, så smerterne ikke overtager ens liv og bliver bestemmende for alle ens gøremål.

Kan man kun holde ud at arbejde i haven i én time, skal man ikke arbejde i to timer. Der er meget, man selv kan gøre for at ændre hjernens interne kommunikation, siger han. Tidligere undersøgelser har vist, at folk med tendens til såkaldte katastrofetanker, defineret som sortsyn eller pessimisme, har øget risiko for kroniske smerter.

- Personer med katastrofetanker har flere smerter, ligesom patienter med kroniske smerter har en mere depressiv adfærd.

Det er stadig meget banebrydende, at vi for første gang måske har et objektivt smertemåleredskab, som kan forudsige kroniske smertepatienter.

En sådan viden kan ændre smertebehandlingen, så de mest udsatte tilbydes en intensiveret smertebehandling tidligt i forløbet. Dette skal man dog først bevise, siger Lars Arendt-Nielsen. Hjerneforsker Troels Kjær fra Rigshospitalet mener, at resultaterne kan hjælpe til bedre psykologisk behandling.

- Vi vidste allerede, at smerter ikke kun er sanseoplevelser, men også har en følelseskomponent. Hvis det her er rigtigt, kan vi bruge den viden til at blive bedre til at bearbejde et psykologisk traume. Til at forudse hvem, der vil have gavn af forskellig behandling, siger han.

Sådan tackler du kroniske smerter

Er man en af de 800.000 danske smertepatienter, er ens smertetærskel væsentligt lavere end resten af befolkningens. Hvis man f.eks. lider af smerter i knæet, kan man ved tunge løft lettere få smerter i ryggen, og er man migrænepatient kan en smerte andre steder på kroppen udløse migræneanfald.

Kend dig selv

Det er individuelt, hvad der fremkalder smerte hos folk. Hold øje med, hvad der forårsager dine smerter, så du kan reagere i tide.

Klæd dig efter vejret

Tjek vejrudsigten og sørg for at holde dig varm og tør. Fugtigt og koldt vejr kan forstærke smerter.

Undgå at falde

Det er lettere sagt end gjort, men selv et lille fald kan udløse langvarig smerte. Fjern evt. faldgruber fra hjemmet og vær altid opmærksom uden for hjemmet.

Undgå tunge løft

Hos mange mennesker kan dette udløse smerte, og er man smertepatient, bør man derfor undgå at løfte tungt, så man undgår smerter.

Undgå smerte-mad

Hold øje med, hvad du har spist, når du mærker smerte. Nogle fødevarer, som f.eks. stærk mad, koffeinholdige drikkevarer og mælkeprodukter, kan fremkalde eller forværre smerte. Så sørg for at styre udenom disse.

Undgå stress

Stress kan forårsage eller forstærke smerte. Føler du stress, er det derfor vigtigt at sørge for at slappe af. Man kan f.eks. dyrke meditation, tage en lur eller gå en tur.

Kilde: Samvirke